Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
NORDRE BERGENHUS AMT
«Betyder Navnet virkelig Haabet? Det findes neppe andensteds i Landet»
(O. R. i en Notits). Det er isaafald antagelig samme Ord som Vona, Navn
paa en Holme i Froan, dog saaledes, at Gaardnavnet vel sigter til Haab om
Trivsel og Fremgang for Stedet, medens Holmens Navn vistnok har
Betydningen «Fiskeplads» (se Aasen under Von f., Forventning, men ogsaa: et Sted,
hvor man venter at finde noget, saaledes om: en Fiskeplads, et Jagtfelt).
Det er dog vel muligt, at vi her have et andet Ord Von f.: Strimmel, smalt
Engstykke, omtrent d. s. s. Teig (Slaatteteig). Det anføres af Aasen og Ross
fra forskjellige Dialekter, deriblandt hos Ross fra Søndfjord (ogsaa i Formen
On, med lang Inkt Vokal; se Ross under «One»). I ethvert Tilfælde er det
her omhandlede Navn ganske vist et forholdsvis nyt Navn ; om hidhørende
gamle Navne se nærmere Bd. XI S. 178. Af nogle med Von- sms. Navne er
det oftere forekommende Vonheim helt nylavet, ligesaa vistnok ogsaa
Vonstad i Nesne i Nordland.
125. Nes. Udt. næ se, Dat. næsa. — i Nesi BK. 22 b. Neß
1603. Ness, Nessbøenn 1608. Næß 1667. Næss 1723.
Nes n.; se Indl. S. 68.
126. Svaarstøl. Udt. svarstøl, — Suarfuestøell 1667.
Svor-støll 1723.
Paa Grund af Udtalen med å synes 1ste Led trods Skrivemaaden
Suar-fue- ikke at kunne være det samme, som omhandles ved Kinn GN. 90, nagtet
ogsaa der er skr. Suarffue- i 1667. Maaske har Skrivemaaden af Navnet i
Kinn paavirket dette. Men hvad Svaar- egentlig er, synes uvist. — Alm. skr.
Svarstøl.
126. 2. Kraaen. Udt. krana.
Kraa f., Vraa, Hjørne.
127. Fimmeland. Udt. fimmland. — i Fimlondum BK. 22 b.
Fimlandt 1563. Femmeland og Inder F. 1603. Finneland (I) 1608.
Fimmeland 1667. Fimbland 1723.
Fimlandir? 1ste Led antages NE. S. 48 under Tvivl at kunne være
en Elvenavnstamme Fim-, som er sammenstillet med Adj. fimr, rask, hurtig.
Langt sandsynligere er vistnok Forklaring af det under Sogndal GN. 85
anførte fim n., hvis dette Ord ligesom de smst. anførte svenske og jydske
Dialektord har sigtet til en vis Art Jordbund eller lign. Ialfald har Navnet
intet med Fem- i Femsjøen i Smaalenene at gjøre, da Fem- her vistnok er
opstaaet af F i s m -. (Bd. I S. 226).
128. Bruflaaten. Udt. bru flåten. — Broflodt 1603. Bruflott
1667. Bruflaat 1723.
•Brúarflotr, sms. med Gen. af b r ú f., Bro, og flot r m., Flade
(Indl. S. 50 under flQt). Jfr. Bruflat (udt, bla flat) i Etnedalen,
aBruar-flatt DN. III 109, 1317 (Bd. IV, 2 S. 248). — Alm. skr. Bruflot.
129. Reinen. Udt. refnene, Dat. reinå. — Rendestøell 1667.
Reinestøl 1715. Rennestøel 1723.
Efter Udtalen Flt. i best. Form af rein f., hvorom se Indl. S. 70.
130. Trodalsstranden. Udt. tro’dalsstranda, Dat. -dinn,e. —
Trodallsstrand 1667. Trodalstrand 1723.
Ligger ved det lange og smale Trodalsvand. «Trodal» er her mulig
samme Navn som Trodal i Masfjorden, skr. Troardaler NRJ. IV 480 (VL.),
d. e. * Þ r ó a r d a 1 r. Trodalen heder ogsaa en Bækkedal i Balestrand og en
Gaard i Stangvik. Til Grund for Tro- i disse Navne ligger mulig et
Elve-navn Þ r Ó, som vel egentlig er Fællesordet ‡> r ó f., udhulet Stok,
Folkesprogets Tro f., der ogsaa bruges om en Rende, Vandrende af Træ. Trodalen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
