Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. FØRDE
341
Øier er forklaret af J) r ó i egentlig Betydning (Bd. IV, 1 S. 166), ligeledes
Trovatn i Ranland (Bd. VII S. 465), medens Trodalen i Høie synes at komme
af Trod n., Taglægter, eller Troda f.. Stang (Bd. X 8. 214). Se NE. S. 276.
131. Skaflestad. Udt. sJcafflesta. — i Skafelstodum BK. 22 b.
Skaffelstad 1603. Schafflestad 1608. Skaffelstad 1667. Schaffelstad
1723.
Paa Grund af Udtalen med f maa Iste Led være et sms. Ord og ikke at
sammenligne med det, forøvrigt uforklarede, nu forsvundne Navn i
Skafla-stadom i Borre (Bd. VI S. 125). «Man kommer til at tænke f. Ex. paa
8kapfeldr» (O. R. i en Notits). Dette Old, som betyder «saadan som er
efter ens Sind», maatte vel, om Forklaringen er rigtig, være at forstaa som et
Mandstilnavn. Rimeligere synes mig et opr. *Skaðfellisstaðir (eller
snarest -staðr), sms. med skaðfelli n., skadelig Hændelse, nu
Ska(d)-felle n., uheldigt, slemt Tilfælde, Beskadigelse, beskadiget Sted (Ross).
Navnet kunde da sammenlignes med Vaalun i Tinn, hvis den Bd. VII S. 257
forsøgte Forklaring, Vaalende n., for Fare udsat Sted, er rigtig.
132. Espeland. Udt. æ^sspeland. — i Æspilandi BK. 22 b.
Espeland 1603. 1608. 1667. 1723.
Es pi land; se Hyllestad GN. 88.
133. Heien. Udt. hei’a, Dat. hei’irwe. — Wndersuorren 1667.
Undersvoren 1723.
Det gamle Navn er vistnok et «Præpositionsnavn» (Indl. S. 16):
Præpositionen under (onde) og Subst. Svor f., Skred, hvorom se Daviken GN. 91.
Ligger under Fjeldet Heianaava.
134. Birkeland. Udt. lyrlçeland. — i Birkilandi BK. 22 b.
Birekeland 1603. 1608. Bierckeland 1667. Bircheland 1723.
B i r k i 1 a n d; se Hyllestad GN. 58.
135. 136. Kalland nedre og øvre. Udt. ha’Hland. — i
Kallande BK. 22 b. Kallandt 1563. Kalland, Øfre Kalland 1603.
Kaeland 1608. Kaaland 1667. Kaland 1723. (GN. 136 ikke
særskilt opført 1667. 1723).
Synes at være *Kallaðarland. Kallaðar- kan antages at have
været Iste Led i temmelig mange sms. Stedsnavne, tilhørende Steder, der ligge
ved Færgested over Elv, Fjord eller Vand, og er at aflede af kalla, raabe (d. ei
raabe efter Færgen paa den anden Side). Ved nogle af disse: Kaddeland
-Holme, ved Mandalselven, Kalnes paa Nøtterø, ved Sundet over til
Tønsberg, og Kalleberg i Lardal, ved Laagen, er middelalderlig Form
Kallada-bevaret og Forklaringen altsaa fuldstændig sikret. Se Fritzner under kallae
ðarberg, kallaðarland, kallaðarnes. Fritzner forklarer disse
Navne af et Subst, k a 11 a ð r m., Raaben. Rigtigere er det maaske at tænk.
paa en Personbetegnelse k a 11 a <5 r (egentlig * k o 11 u ð r, Gen. k a 11 a ð a r),
en Person, som raaber. Til Støtte derfor kan anføres bl. a., at der findes
adskillige yngre Navne med lignende Betydning, som Kallarneset,
Kallarber-get, Roparneset, Roparodden, Kaukartangen, der efter sin Form synes at
maatte forklares af Ord som k a 11 a r i osv., en som raaber. Se Bd. I S. 290
f., XI S. 318. PnSt. S. 156 f. Hvis denne Forklaring er den rigtige her
(dette Navn findes ikke i Fortegnelsen i PnSt. anf. Sted, men denne Oprindelse
formodes i en Notits af O. R.), maa den stærkt forkortede Form i Kallande
i BK. nærmest være at sammenligne med den ældste Form for Kallestad i
Bruvik: Kallastadher DN. XII 26, 1303, hvor Stedets Beliggenhed gjør
den givne Forklaring sandsynlig (Bd. XI S. 318 f.). Et * K a 11 a ð a r 1 a n d
kunde i Overensstemmelse dermed være blevet til *Kallaland allerede c. 1300
og Stavelsen -1 a tidlig falde bort, fordi sidste Sammensætningsled begyndte med
1 a -. Gaarden ligger ved Nausta, lige ved en Udvidelse af denne Elv. Forkla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
