Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
NORDRE BERGENHUS AMT
12. Isene midtre. — i Midijsum DN. IV 269, 1348. Midisse
1563. Mit Issen 1667. Mid-Iissen 1723.
Mi ð-í sar; se GN. 13.
13. Isene ytre. — i Ystum Isum BK. 17 a. Ytter Issen 1667.
Yttre lissen 1723.
Yztir Isar. Synes at maatte være Flt. af i s s m., Is. Enestaaende Navn (jfr.
maaske I. Holmedal GN. 16). Naar Isefossen i Skjeberg og Isetorp i Varteig
i daglig Tale kaldes Ise, er dette at opfatte som Elvenavnet Isa (Bd. I S.
243. 286). Om Anledningen til Gaardnavnet Isar kan jeg intet oplyse; der
er ialfald ingen Bræer i Nærheden, som det kunde antages at sigte til.
DAVIKEN SOGN.
Om Sognets Navn se under GN. 15.
Kirken nævnt BK. 9 b. 19 a.
Gaardenes Navne: 14. Dombestein. Udt. dö’mbestein. — [af
Dumbasteini DN. XVI 1, c. 1175], af Dumbasteine DN. XII 222, c.
1490. Dummesteenn 1563. Dommestienn 1603. Dombestienn 1608.
Dommesten 1667. Dommesteen 1723.
1ste Led antages af O. R. (Bd. IV, 1 S. 2 og paa fl. a. St.) at være det
under Sulen GN. 53 omhandlede Elvenavn Dumba; Gaarden ligger ved
Udløbet af en liden Elv. Opr. Form isaafald »Dumbusteinn. Det synes dog
betænkeligt at forudsætte, at Dumba- skulde staa for Dum bu- allerede
c. 1175 (den samme Kilde har Hiolmusætre, Hiolmulande, medens
først senere Kilder vakle mellem H i o 1 m u - og H i a 1 m a -, se I. Holmedal
GN. 112), saa at den opr. Form vel maa antages at være Dumbisteinn.
Men hvorledes Adj. d u m b r, stum, skulde kunne bruges i Sammensætning
med s t e i n n, er jo vanskeligt at forstaa. Mulig kan man holde sig til en
Betydning, som Adj. dumm nu har i flere Dialekter: dunkel, uklar, t. Ex. om
Luften (se Aasen), som maa hænge nøie sammen med den Grundbetydning,
man tillægger Ordet: omtaaget (se Torp, Nynorsk etymolog, ordbok S. 77), og
Dumbisteinn kan davære et Fjeldnavn; steinn forekommer som 2det
Led i saadanne (Indl. S. 79). Jfr. det paa fl. St. forekommende Gaardnavn
Skýjaberg (Bd. IV, 2 S. 29). Gaarden ligger under Dumbesteinfjeldet
(1123 M. høit). En anden Mulighed kunde være, at dumbr i
Dumbisteinn kunde have samme Betydning som i Ordet Dumbjølla, Dombjelde:
dumpt klingende, og at det brugt som Tillægsord til steinn kunde betegne,
at t. Ex. Slag paa vedkommende Sten frembragte en dump Lyd. Isaafald
kunde Navnet sammenlignes med det nu forsvundne i Giællæstæini i
Sem Jarlsb., der formodentlig er et opr. * G j a 1 1 i s t e i n n, sms. med Adj.
gj a 11 r, som bruges om stærk, skarp Lyd (se Bd. VI S. 23().
15. Daviken indre. Udt. daviiça, Dat. -fø’rçrçe (med Hovedtone
paa 2den Stavelse). — i inrum Dauijkum DN. IV 269, 1348. i
Daui-kum BK. 9 a. 19 a. Dhauika skipreida DN. XII 97,1392 (efter Afskrift
fra 1427). Davika skipr. DN. XI 149, 1440. Dawigh, Dawig NRJ. II
125. [Dauigh skibr. NRJ. II 124]. Dagwis (!), Dawig NRJ. III 607.
[Dawids (!) skibr. NRJ. III 606], [Dawige NRJ. III 609]. [Dawycken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
