Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. STRYN
527
74. Hellesæter. Udt. hællsæte (med Hoved tone paa 2den
Stavelse). — i Hellisettre DN. IX 136, 1340 (efter Afskrift fra 1588)
i Hellissetri BK 12 b. i Hellesetter DN. XIII 44, 1401 (efter Afskrift
fra 1588). i Hællesæter DN. XIII 102, 1469. Hellißetter 1603.
Helliesetter 1608. Heldesetter 1667. Hellesetter 1723.
Hellissetr. lste Led Gen. af hellir ra., Heller, Klippehule, Skjul
uuder en udover hængende Klippe. Her skal ikke kjendes nogen Heller nu.
Da Gaarden har været udsat for Stenskred, kan der dog vel tidligere have
existeret en saadan.
75. Hogrenning. Udt. hågræning (med Hovedtone paa 2den
Stavelse), Gen. -nings. — i Hugrenne, i Haugrennj DN. IX 136, 1340
(efter Afskrift fra 1588). i Hughrenni BK. 12 a. i Hugrenni BK. 12 b.
i Hughrene BK. 13 a. i Hugrenni DN XIII 44, 1401 (efter Afskrift
fra 1588). i Hogrenne DN. XIII 102, 1469. Hugrendinge 1563.
Hug-reyding 1603. Huorending 1608. Hoffrending 1667. Hofrending 1723.
«Med Hensyn til Betydning gaadefuldt Navn; enestaaende. Gaadefuldt
ogsaa Forholdet mellem den nuv. Form (allerede i 16de Aarh.) og den paa
mange Steder fra MA. overleverede, Hugrenni» (O. R. i en NotitB). 1 Munch
NGHS. S. 216 har O. B. antaget som gammel Form Hugrennir eller
Hugrenning; den sidste er dog vel efter Formerne fra MA. ikke
sandsynlig. Hvis man maa holde sig til disse sidste, er det dog ikke sikkert, at
Navnets 2det Sammensætningsled har været et Hankjønsord -renn ir; det
kan ligesaa godt have været et Hun- eller Intetkjønsord -ren ni. lste Led
bar vistnok været Hug-, da man neppe tør lægge Vegt paa den i en enkelt
Kilde ved Siden af Hug- forekommende Form Haug-, skjønt den nuv.
Udtale stemmer med Dialektens Udtale af h a u g r. Det eneste, som synes at
kunne siges om dette Navn, er, at det efter de gamle Former kunde have
Sammenhæng med Verbet hugrenna (Fortid -r e n d a), at tænke paa noget,
uden at det bliver muligt at sige noget sikkert om, hvilken Betydning der da
egentlig skulde ligge deri. Den nuv. Udtale -ning kan tænkes fremkommen
ved Paavirkning af Subst, hugrenning f., Tanke, et Ord, som dog ikke
findes i Ordbøgerne over det nnv. Folkesprog. Har tidligere været skr.
Hovrending (se Munch NGHS. S. 216); men de gamle Former vise ■ ialfald, at
Navnet intet har med hof n., hedensk Tempel, at gjøre. Har ogsaa været
skr. Hug-, Haagrending.
76. Raudi. Udt. raudi. — Rødie 1603. Røde 1608. Roddi
1667. Rød i 1723.
*Rauðin; se Indre Holmedal under i Raudhina blandt
«Forsvundne Navne» (S. 306 foran). Ogsaa i senere Tid skr. Rødi, Røddi.
77. Bødalen. Kaldes lø. — i Bø DN. IX 136, 1340 (efter
Afskrift fra 1588). XIII 19, 1360 (efter Afskrift fra 1599) (Part: i
Fana-tunum). i Bø BK. 12 a. 12 b (Parter: i Bakkatuni, i Gerdisiordu,
i Kleppaluta, i Karildarluta, i Breidziordu). 13 a. i Mvklabø DN. XIII 24,
1367 (efter Afskrift fra 1599). Bøø NRJ. II130. III 619. i Bø, [i Bødal]
DN. XIII 771. 772, 1546. Møkelbøe, Mochelbøe DN. XIII 799, 1555
(efter Afskrift fra 1599). Bø, Bøgaardt 1563. Bødall 1603. Bøedall
1608. 1667. Bøedahl 1723.
Bær m., Gaard (Indl. S. 47). Det yngre Navn tilhører egentlig den Dal,
som gaar fra Gaarden (ved Loenvandet) op mod Bræerne. Af de anf.
Part-navne er Fanatunum af uvis Oprindelse for lste Leds Vedkommende,
2det Led er Dat. Flt. af tún n., som i Stedsnavne har Nom. Flt. túnir f.
(se Indl. S. 82), medens Bakkatuni har dette Ord i Dat. Ent.
Kleppaluta og Karildarluta ere Sammensætninger af lu ti (hluti) m., Lod,
Del, Sideform til lutr (hlntr) med henholdsvis Gen. Flt. af klepp r m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
