Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VANNELVEN
5
21. 23. Skjerveim ytre og indre. Udt. sj&rveim. — Skerwen
NRJ. II 119. Skerffwynn, Skerffue NRJ. III 616. Skierffuem DN.
IX 810, 1560. Skerffuenn 1603. 1606. Yttre Schierffuen, Store
Schierffuen 1666. Yttre, Store Schiervem 1723.
•Skerfeimr, et hyppigt Gaardnavn, hvori 2det Led er heim r og
Iste vel i Regelen sker f r f., som hænger sammen med Skarv n, nøgen
Fjeldgrnnd, som ikke forekommer i det gamle Literatursprog, men maa være
et gammelt Ord, da mange gamle Stedsnavne er afledede deraf. Her er dog
Iste Led snarere det af samme Stamme dannede Elvenavn Skerfa, som
endnn er i Brug paa mange Steder i Landet (se NE. S. 220). En Aa løber
ud nær Gaarden. I de ældre Skriftformer paa -ynn, -enn kan man se et Tegn
paa den hyppige Forvexling af dette Navn med det ogsaa ofte forekommende
Skerfin, nu alm. Skjerve.
22. Kviebakke. Udt. lcvíába’klcarme (Hovedtonen paa tredie
sidste Stavelse), Dat. -bakkå. — Quiebacke 1617. Quibach 1666.
Quiebache 1723.
Iste Led er k v i f., Fold, Indhegning, hvori man samler Kvæget, hvilket
Ord nu efter Aasen i Søndmøre udtales Kvie og i Sammensætninger Kvia-.
24. Vidnes. Udt. vi"dånes (ogsaa hørt vinv,nes). — af Vidanes
AB. 83. Vedenes OE. 2. Wedenes, Weenes 1603. Wedennes,
Wigernes (!) 1606. Wedenes 1616. Wædenes, Wiiedenes 1617.
Weddenes 1666. 1723.
Viðanes, Skovneset. Iste Led er Gen. Flt. af viðr m., Træ. Mod
at opfatte det som opr. V i ð a n e s, sms. med Adj. v i ð r, altsaa det vide,
brede Nes, hvilket vilde være muligt efter den ældste Skriftform, taler de
senere Skriftformer. Dette Navn har nu paa de fleste Steder Formen Vines.
24,4. Haugebakkene. Udt. hauaba’khatme.
25. Sylte. Udt. sy’ltå (vistnok Dat., Nom. syltar^riß^). — af
Sultar AB. 83. Svlthe NRJ. II 119. Sylte NRJ. III 616. OE. 2.
Sølte 1603. 1606. Sylthe og Sylthedall 1617. Sylte 1666. 1723.
Syltedal er efter Strøm = GN. 28.
Sultar. Maa henføres til en Stamme snit-, som maa staa i nær
Forbindelse med det i den sydøstlige Del af Østlandet brugte, vistnok med
salt beslægtede, Sylt, Sylta, som efter Ross betyder: en liden Sump, oftest
uden synligt Afløb (Indl. S. 80). Navnet maa sigte til lav, fugtig
Beliggenhed. Det forekommer paa mange Steder, i dette Amt foruden her i
Sunn-elven, Norddalen, Sylte, Eresfjord og Vistdalen, Frænen og Surendalen.
25,3. Seljegjølet. Kaldes jø’le.
lste Led er Trænavnet selja f., 2det Led gil n., Kløft, Fjeldkløft,
nu ogsaa brugt om en Rende efter Jordskred (Aasen under Gil).
26. Lundehaugen. Udt. lóndahau’irm. — Jfr. Lundebrecke
DN. IX 810, 1560. Lundehoff, Lundehoug 1603. Lundehoug 1606.
1617. 1666. 1723.
lste Led er 1 u n d r m., Lund, liden Skov.
27. Slaatteliden. Kaldes slättæme. — Slotte 1603. Slotlijdt
1606. Slotte] ijd 1616. Slotte 1617. Slottelie 1666. Slotteli 1723
(havde været øde i e. 4 Aar).
Af slått r m., Slaatteland, Slaatteng, og 1 í ð f., Li. I Daglignavnet
er sidste Led eng f., Eng, som nu i en stor Del af Landet er blevet til
Intetkjønsord (Indl. S. 49).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
