Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. IiOVDE
33
93. Einebakke. Kaldes ba klemme. — Enback 1603.
Enner-back, Enneback 1606. Einebacke 1616. Backen 1617. Einnebach
1666. Eenebache 1723.
late Led er Trænavnet e i n i r m.
94. Yideilden. Udt. videi’lda, Dat. -dei’ldinn,e.— Wedell 1603.
Widall 1606. Wedall 1616. Weedallen, VVædaíl 1617. Widdellen
1666. Wedellen 1723.
•Vigdeild f., afvig n., Kamp eller Drab, og de i ld f., Tvist, Trætte,
Kamp. Eiendommen maa have faaet dette Navn, fordi den engang har
været Gjenstand for en Tvist, som har fort til blodigt Sammenstød (Thj.
VSS. 1691 S. 236 f.). Samme Navn er Vigdel i Kviteseid og i Haaland,
Vigtil i Leksviken og i Frosten og Vigtel i Gildeskaal.
95. Rovde lille. Udt. ravdavynfi. — Rødwogh, Røwedh Skibr.
NRJ. II 116. [Rødwog, Rødwedt Skibr. NRJ. III 614], Rydue, Rødue
OE. 2. 4. Lille Rødwed 1603. Lille Røduedt 1606. Rødue 1616.
Røedve, Rouffde 1617. Lille Rødwe 1666. Lille Rødve 1723.
Udentvivl en Sammensætning med -vin. De ældre Skriftformer kunde
nærmest lede til at tro, at det er gammelt * li a u ð v i n, af Adj. r a u ð r, rød
(eller rauði m., Myrmalm), hvorved det blev samme Navn som Raudi i
Loen, det forsvundne Rauöin paa Lørenskogen i Skedsmo (Bd. II S. 281)
og det i BK. nævnte, ligeledes forsvundne R a u d h i n i Indre Holmedal.
Den nuv. Form maatte ogsaa antagelig kunne være fremkommen deraf. Eu
anden Mulighed er dog, at det kan være samme Navn som Raade i
Ogn-dalen, som AB. 13 s. skrives i R a d e n a, og vel er opr. *R(jðvin (Bd. XV
S. 224). Dette afledes vel rettest af et Elvenavn * Raða eller *Rqð; af Adj.
(h)raðr, hurtig. Se Magnus Olsen i Arkiv XXII S. 109. Gaarden ligger
ved en Aa, der synes at have sterkt Fald. I Nutidsformen er foregaaet en
Omsætning af d og v paa lignende Maade som i Devla i Skatval, af * Dalvin,
maaske ogsaa i Døvle i Stokke, jfr. ogsaa, hvad der nedf. er anført om
Maude i Hjørundfjord. S. B. sammenligner ogsaa v q ð v i, Muskel, nu i
Søndmøre efter Aasen Vovde. I Entalsform vilde Udt. nu vist have havt
-a i Endelsen.
96. Knardal. Udt. knardälinn,. — Knordall 1603. Knardall
1606. Knordall 1616. Knardall 16Í7. Knardall med Aassen 1666.
Knardahl med Aasen 1723.
Samme Navn findes ogsaa i ld, i Frogn, i Solum og i Eid Ndn. Mange
af de med Knar- begyndende Navne (som Knarvaag, Knarvik) kan naturlig
forklares af knijrr rn., som brugtes om en Art større Skibe. I denne
Betydning synes Ordet dog ikke ret at passe i en Sammensætning med dalr.
Knqrr synes ogsaa at have været brugt om Høider, hvis Form har været
sammenlignet med et saadant (hvælvet) Skib (f. Ex. Knarfjeld, Knarberg.
Jfr. k j ó 11 m., Skib, brugt som Navn paa Høider). Det er mulig gjennem
et saadant Mellemled, at det er gaaet ind i Navne paa Dale (jfr. Bd. I
S. 199).
96,3. Aaseviken. Udt. åsevi’Jça.
97. Aarskog. Udt. årskögamie (Hovedtonen paa 2den
Stavelse). — Orschoug 1603. Arschoug 1606. Aarschough 1617.
Aar-schoug 1666. 1723.
Samme Gaardnavn findes i Fitje, i Førde, i Gloppen, i Vartdalstranden,
i Ørsten og i Hjøruudfjord. DN. II 39, 1298 nævnes en Gaard a
Alre-skogom, hvorved udentvivl menes enten Navnet her eller Aarskog i
Vart-dalstranden eller Hjørundljord. Fritzner forklarer Iste Led af air i n.,
Rygh. Gaardnavne XIII. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
