Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. HE KØ
37
ogsaa som Fjeldnavn. Maa vel sættes i Forbindelse med Skorpa f., Skorpe,
hvorom Aasen bemerker, at det som Stedsnavn vel har en anden Betydning,
men uvist hvilken. S. B. udtaler (Hist. Tidsskr. I S. 75) den Formodning, at
Navnet tildels kan være opr. ’Skarpe, henvisende til Skarpa Hkr. (Unger)
793, som alm. forstaaes om Skorpa i Korsfjorden, Skarpasker eller
Skqrpusker ved Englands Kyst Hkr. 742 og S k a r p ø y, som efter
Munch er Navn paa en af Suderøerne.
2. Skorpesund. Udt. skårpesijnde (Hovedtonen paa næstsidste
Stavelse). — Skorpesundt 1606. 1616. 1617. Schiorpesund 1666.
Schorpesund 1723.
Egentlig Navn paa Sundet mellem Skorpa og Nerlandsø.
3. Kopperstad. Udt. kaparsta. — Kobberstad 1603.
Kober-stadt 1606. Kobberstad 1617. Kopperstad 1616. 1666.
Kaapper-stad 1723.
•Kopparastaðir? Er vel dannet af koppari m., en, som
forarbeider Trækopper, en Dreier, hvilket vistnok er et gammelt Ord, som meget
sandsynlig kan være brugt som Persontilnavn. Jfr. det paa Østlandet hyppige
Gaardnavn Kopperud. Kapperstad i Breim, skr. Copperstad 1608, er
formodentlig samme Navn. GN. 3—8 ligger paa Nerlandsøen.
4. Kvalsund. Udt. kvalsen. — af Hualøyiasunde AB. 83.
Qwaleswnd NRJ. II 114. Qwalleswndt, Qwalsundt NRJ. III 613.
Qualsund OE. 1. Qualsundt 1603. 1606. Qualsund 1666. Qvalsund
1723.
Hvaløyjarsund. Gaarden ligger nær Sundet mellem Nerlandsøen
og Bergsøen, som vel nu kaldes Igesund; men Navnet kan dog ogsaa sigte
til Sundet mellem den første 0 og Kemø. Hvaløy er sandsynlig et ældre
Navn paa Nerlandsøen, hvilket Navn ikke kan være ret gammelt. Strøni
siger, at Øen dels kaldes Kvalsvikø, dels Kopperstadø; kjender ikke Navnet
Nerlandsø. Jfr. GN. 7. Med Hensyn til Udtaleformen jfr. GN. 13 og 44,8.
5. Teige. Udt. teigat\ne, Dat. -gå. — Teige 1603. Theige
1606. 1617. Teige 1666. 1723".
•Te igår, Flt. af teigr m., Teig (Indl. S. 81).
6. Nerland. Udt. né’rland. — Nerland NRJ. II 114.
[Nere-landt III 613], Nederland 1603. Nederlanndt 1606. Nedre Lande
1617. Neere Lande 1666. Nedre Lande 1723.
•NeÖraland, det nedre, lavere liggende Land. Navnet sigter vel
til den Lavning, der gaar tvertover Øen. og ved hvilken Gaarden ligger. Jfr.
Bud GN. 17.
7. 8. Kvalsvik ovre og nedre. Udt. kva’lsviJça. — Qwalswigh
NRJ. II 114. Qwalswig NRJ. III 613. Qualsuig 1603. Qualsuiigh
1617. O ffuer, Neere Qualßwiig 1666. Over, Nedre Qvalsvig 1723.
Kvalen fiudes ofte som Navn paa smaa Holmer og Skjær, saaledes ogsaa
i dette Herred. I denne Vik er dog ingen saadan anført paa Kystkartet,
hvorfor man ikke tør aflede Gaardnavnet deraf. Det er muligt, at baade
dette Navn og Ønavnet Hvaløy (se GN. 4) er at forklare af h v a 1 r,
anvendt som Navn paa en Høide eller et Fjeld, der efter sin Form er
sammenlignet med en Hval. Her kunde det være det langstrakte Fjeld paa
Ydersiden af Øen udenfor det lavere Eid ved Nerland, som har baaret et saadant
Navn. Jfr. Bd. XVI S. 19. 58. Paa hváll m. (se Kovde GN. 85) tør
mai-neppe tænke her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
