Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 4
ROMSDALS AMT
9. Runde. Udt. vonde. — Hrund i Øfortegnelsen i Sn. Edda.
Rund DN. XV 3, 1308 (Afskrift fra 17de Aarh.). Rwnd (trykt Rwud)
DN. II 776, 1^16? Rondt DN. II 839, 1539. Rwnt NRJ. II 114.
Rannde (1) 1603. Rundsøe 1606. Runde 1617. 1666. 1723.
Rand, egentlig Navn paa Øen. I Anvendelsen som Gaardnavn har
det faaet Flertalsform. Samme Stamme har man vel i Runde, en langstrakt
0 ved Bommeløen. I Rundereim i Selje synes der at ligge et Elvenavn,
antagelig af samme Stamme (NE. S. 200. 330). Som Ønavn mulig beslægtet
med (h)rynja, der bl. a. bruges om Bølgernes Brydning (S. B.).
10. Goksøren. Udt. gakksøira. — Guxoer 1603. Guksoer
1606. Guxøeren 1617. Guxoer 1666. 1723.
Goksøira er ogsaa Navn paa et høit Fjeld i Eresfjorden nedenfor
Eikiá-dalsvandet. Der er vel Grund til at tro, at det ogsaa her opr. er et Navn
paa det tæt ved Gaarden liggende høie, spidse Fjeld, som er gaaet over til
Gaardnavn. PnSt. S. 81 forklares Navnet her derimod som sms. med et
Mands-navn G a u k r, og sidste Led antages da vel at være ø y r r f., Sandbanke.
Der falder en liden Elv ud ved Gaarden. Ligger ogsaa paa Rundø.
10,2. Kvalneset. Udt. kvdlnæse.
11. Sævik. Udt. sævik/inne, Dat. -kå (Hovedtonen paa 2den
Stavelse). — Siowig 1603. Sueuig 1606. Seuig 1616. Sæuigen 1617.
Sæwig 1666. Sævig 1723.
Kunde efter Formen være sms. med sær m., Sø. Dette vilde dog ikke
give et rimeligt Navn, da det vilde passe lige godt paa alle Viker i saadanne
Egne som denne. Det kunde maaske sammenstilles med endel Navne, som
nu skrives dels Sevik, dels Søvik, og som synes at have en Stamme s i ð-
1 Iste Led; se Borgund GN. 175 og Ørskog GN. 49, jfr. Volden GN. 90. GN.
11 og 12 ligger paa Remø.
12. Remøen. Udt. r\møxnå.—■ Romme NRJ. II 115. [Remmer
NRJ. III 612?]. Rimoen 1603. Rimoenn 1606. Romøen 1616.
Roemøen, Roemboen 1617. Romøen 1666. Rommøen 1723.
Udentvivl sms. med ri mi in., langstrakt Forhøining, Jordryg eller
Bergryg (Indl. S. 70).
12,4. Holen. Udt. hó’linn.
Af hóll m, isoleret Høide, helst en rundagtig (Indl. S. 56).
13. Voldsund. Udt. vallsen. — Vauelsund NRJ. II 115(trvkt:
Vanel-). Wolsundt 1603. Walsundt 1606. Vallsund 1616. Valsund
1617. Wolsund 1666. Woldsund 1723. Strom skriver: Vaulsund.
Ligger paa Bølandet ved Sundet mellem denne 0 og Remøen. Dette
Sund er efter Kystkartet meget gruudt og kaldes der Voldsundvaulen, hvor
det sidste Led er v a Ö i 11 m., grundt Sted i Vand, grundt Sund (Indl. S. 84}.
Dette Ord, vel i Sideformen v q ð u 11. er sikkert det förste Led i Voldsund,
som intet kan have med v q 11 r, Vold, at gjøre. Altsaa gammel Form
*Voðul8sund eller "Vaölasund. Med Hensyn til Udtaleformen
jfr. GN. 4.
14. Sande. Udt. sandanne, Dat. sandå. — Sande 1603.
Sannde 1606. 1617. Sande 1666." 1723.
Se Sande GN. CG. Vokalen å i Udtaleformen er maaske at forklare
som indkommet fra en gammel Dativform (S o n d u m).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
