Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 4
ROMSDALS AMT
21,5. Skinneset. Udt. sjinnese, Dat. -sa.
Skinnes findes i Krødsherred og i Sandsvær, det sidste RB. 3 skrevet i
Skinnanese, hvilket udentvivl er en sammendraget Form for * S k i
n-naranes, af skinnari m., Garver, Bundtmager. Dette støttes ved, at
det forsvundne Skinnararuð i Sørum og i Skedsmo allerede i RB. findes
skrevet Skinnaruð (se Bd. II S. 260. 282). Paa samme Maade er sikkert
ogsaa Navnet her at forklare.
22. Espeset. Udt. cesspescÉt. — Aspeseth NRJ. II 114.
Espe-seedt NRJ. III 612. Espesetter 1603. 1606. Espesett 1616. 1666.
1723.
* E s p i s e t r, af e s p i n., Aspelund, og s e t r n. Strøm (II S. 438)
omtaler, at Gaardene paa begge Sider af Nærøsundet «prunke med deilige
Aspe-lunde».
23. Hjertnes. Udt. j&rtnes.
Er vel samme Navn som Hjartnes i Strandebarm, Bømmel og Fuse.
Om det sidste bemerker O. R., at det antagelig kommer af hjarta n., Hjerte,
efter en Sammenliguing med Nesets Form. Ogsaa Navnene Hjartøen og
Hjartholmen maa have sin Grund i, at man har sammenlignet Øernes Form
med et Hjerte. Jfr. forøvrigt Hjertviken i Akerø, som har sit Navn af en
liden Holme, der kaldes Hjarte.
24. Næroen. Udt. nerøinå. — af Nærdøy AB. 83. Nordø
NRJ. II 115. [Jfr. Nereswndz skibr. NRJ. II 113. Næreswnd skibr.
III 612]. Nerdøin OE. 1. Nerrøe 1603. Nerøe 1606. 1616. Nerøen
1666. Næroen 1723.
*Njaröøy, sms. med Gudenavnet NjQrðr. Samme Navn er
Næroen i Ytre Namdalen og i Øksnes og Næløen i Hevne. Er nu en Halvø,
landfast med den store 0 Bølandet, men har tidligere været en egen 0.
Endnu paa Strøms Tid var den omflydt i Flodtiden (Strøm II S. 439). Efter
Øen kaldes Sundet mellem Bølandet og Bergso Nærosund.
24, 4. Krokjen. Udt. krø’kjå, Dat. krøk/mvß.
Er Ordet Krøkja f., i den af Ross anførte Betydning: skarp Bøining.
Navnet sigter vel til Formen af en Vik eller et Nes. Jfr. Tvekrøkja, Navn
paa en Holme i Ytre Vikten.
25. 26. Leine indre og ytre. Udt. lei’natme, Dat. lei nå. —
Lene, Indrelene NRJ. II 115. Yttre Lenenn NRJ. III 612. Leene
1603. Lenne 1606. Lehne 1616. Leenne 16l7. Inder, Ytter Leene
1666. Indre Leene, Yttre Lehne 1723.
»Leinar, Flt. af 1 e i n f., Skraaning, Helding (Indl. S. 65).
26,4. Stranden. Kaldes leinestrcinda.
27. Fhisnnd. Udt. flusi/ml. — Flogsundt 1603. 1606.
Flou-sund 1616. Floegsund 1617. Flusund 1666. 1714. Fluesund 1723.
Efter et Skjær fliCgå.
* Flu gu sund. Jfr. Vannelven GN. 3. uN. 27 — 38 ligger paa Bergsoen.
27,4. Flusuiidbakkcn. Kaldes hættå.
Hetta er et meget almindeligt Fjeldnavn; det maa ogsaa lier være et
saadant, hvorefter Gaarden har faaet Navn. Det er maaske det samme Fjeld,
som af A. Helland .Jordbunden i Romsdals Amt S. 30) kaldes Hoinslietten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
