Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. HE KØ
39
14.5. 6. Kraakoen. Udt. Tcråkøi’nå.
Meget hyppigt Navn paa Oer; af Fuglenavnet kråka f.
15. Bo ytre. Kaldes nø’rebø. — Bøø NRJ. II 115. III 612.
Enckebøo og Bøø 1603. Eeekeboe 1606. Bøe 1616. 1617. Yttre
Bøe 1666. 1723.
•Bær ro., Gaard (Indl. S. 47). Efter denne Gaard kaldes den 0,
hvorpaa GN. 13—26 li_gger, nu Boland, som udentvivl er et nyere Navn.
16. Bø indre. Udt. bø. — Indre Boe 1666. 1723.
16,2. Bøvaagen. Udt. bø’våjitin.
16. 4. Arliaugen. Udi. liarhau’inn,.
Af de to Former er formodentlig Arliaugen den opr., som i Udtalen ved
det saakaldte «Halvemaal» har faaet tilføiet et li (se Indl. S. 23). Hvis Navnet
er nogenlunde gammelt, kan det være sms. med a ri m.. Ørn. Arhaug
forekommer som Gaardnavn ogsaa i Rødø og Arhaugan i Buksnes.
17. Torvik. Udt. tarviJça. — Torwigh NRJ. II 115. Tonvig
NRJ. III 612. Torwigenn 1603. Thoruigenn 1606. 1616. 1617.
Toer-wigen 1666. Torvigen 1723.
Se Vannelven GN. 44.
17.6. Stranden. Udt. stranda.
18. Steinsvik. Udt. steinsvika. — Steenswig 1666.
Steensvig 1723.
Kan være sins. med Mandsnavnet S te i n n, sandsynligere dog med
s tein il m., i Betydning af eu høi Holme eller et Fjeld. Der ligger eu
Holme ude i Viken, og nær Gaarden er der en isoleret Fjeldtop. Jfr. PuSt.
S. 233 og Indl. S. 79.
19. Røiren. Udt. røi’ra, Dat. røirin,ne. — Rorenn 1603. 1606.
1617. Røren 1666. 1723.
•Røy r r m.?, Stenros, Stendynge, et gammelt Ord, svarende til svensk
lör n., hvoraf Spor findes ogsaa i Oldn. Ordet maa isaafald som Gaardnavn
være gaaet over til Hunkjønsord, ligesom Tilfældet er med r øys i n. Samme
Navn er Ulstein GN. 31, Stranden GN. 36 og maaske Rør i Rygge og i
Nesodden, jfr. det med vin sms. Røy r in i Asker og i Skedsmo (se Bd. I S.
340. II S. 88). Efter Stedsforholdene synes der ikke at være Grund til at
henføre det til Royr f., Lyske.
19, 2. Sivertslol. Kaldes røirastødinn,.
20. Froistad. Udt. frøista. — Ffrøstad NRJ. II 115.
Fro-stadt NRJ. III 612. Frosle 1603. Frostadt 1606. 1616. 1617.
Frø-stad 1666. 1723.
•Frøysstaöir eller •Frøyjustaöir, sms. med Gudeuavnet F røy r
eller Gudindenavnet Frøyja (Muüch NGHS. S. 217).
20, 2. Stølen. Udt. støl Unn.
21. Frøistadvaag. Kaldes vajinn, Dat. v å’ja. — Frostewoig
1603. Fro|3euog 1606. Vaagen 1617." Waagen 1665. Frøstadvog
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
