Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
76. Nykreim. Udt. nfkreim. — Mwgrym (!) NRJ. II 112.
Nykrem, Nekrem 1603. Nyckeremb 1606. Nyckremb 1617. Nykrimb
1666. Nychrem 1723.
•Nykreim r, sms. med hei mr (Indl. S. 63). S. B. formoder, at Iste
Led er ny kr m., Nøk, enten umiddelbart eller gjennem et deraf dannet
Elvenavn. Se NE. S. 328. Der falder en Elv ud lidt söndenfor Gaarden.
Jfr. Vannelven GN. 88, 17. — GN. 76—87 ligger paa Gurskøen undtagen
GN. 84.
77. Leikangerbakken. Udt. lei’köngbaJçfçiim, kaldes ogsaa
bdkjkjir^n. — Backenn 1603. Leckangback 1606. 1616.
Lechanger-bach 1666. Legangerbache 1723.
78. Leikangersæteren. Udt. leikóngsœ’tra, kaldes ogsaa sætra.
— Setter 1603. Lec-kangsetter 1606. Lechangsetter 1666.
Leganger-setter 1723.
Ligger noget inde paa Gurskøen og har vel opr. været Sæter under
Leikanger.
79. Leikanger. Udt. lei’kóng (ogsaa hørt -ang). — Lekanger
NRJ. II 112. Leganger NRJ. III 623. Lekanger 1603. Leckanger
1606. Lickanger 1617. Leehanger 1666. Leganger 1723.
•Leikvangr, af leikr rn, Leg, og v a u g r m., græsgroet Slette
(Indl. S. 66). Navnet betegner saaledes egentlig Plads, hvor en Bygds Be
folkning har samlet sig til forskjellige Slags Lege. Det forekommer paa
mange Steder, tildels i noget ukjendelige Former (som Leikvam, Lekvam,
Lekum). Naar Skriftformerne her ög ofte ellers har beholdt -er i Endelsen,
maa det vel forklares af, at man, efterat v var faldt bort i Udt., har
for-vexlet sidste Led med det i Navne hyppige angr.
80. Oren. Udt. øi’ra.
81. Leikangerstranden. Sagdes kaldet lægirme.
Om Daglignavnet se Vannelven GN. 12,3.
82. Rauvik. Udt. rauvi’k}a (ogsaa hort raude-). — Rødvigen
(ryddet under Leikanger siden sidste Matr.) 1723.
Iste Led kan være rauði m., Myrmalm; men det kunde ogsaa være
Adj. r a u ð r, rød, idet Navnet kunde sigte til rødlig Farve af Sand eller
Klipper.
83. Kleppe. Udt. klaippe. — Klepe NRJ. II 112. Kleppe 1603.
Klep 1606. 1617. 1666. 1714. Kleppe 1723.
•Kleppar, Flt. af klep pr m„ i Navne især betegnende Fjeldknatter
(Indl. S. 60). Der er nogle Fjeldtoppe lige bag Gaarden.
83,5. Smaadal. Udt. småda’laT%ne.
83.8. Bosviken. Udt. bassvik,a.
Kunde efter Formen være *Botnsvik, af botn m., Bund, Ende af
en Fjoid (Indl. S. 45), jfr. Bosnes i Inderoen, se Bd. XV S. 188. Andre
Forklaringer er dog ogsaa mulige.
83.9. Gjerdet. Udt. jæ re.
84. Maaløen. Udt. måløi’nå. — Mojde, Mallenn 1603. Moløenn
1606. Molløen 1616. iMoelløen, Maaller 1617. Moloen 1666. 1723.
Samme Navn findes i Frei og i Steigeu. Iste Led er vel mol f., Banke
af Smaasten, især langs en Strandbred (Indl. S. 68).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
