Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
89. Erdal. Udt. iVrdalim. — Erßdall 1603. Ersdall 1606.
1617. 1666. Ersdalil 1723 (den ene Halvpart ode i c. 50 Aar; brugt
under Barstad og Melboen).
Dette Navn er NE. S. 42 opfort som indeholdende et Elvenavn af en
Stamme Er-. Dette kan neppe være rigtigt, da Elven, som paavist under
GN. 87, har havt et andet Navn, og der ialfald paa AK. ikke sees nogen
Tverelv ved Gaarden. Desuden synes Ers- i alle Skriftformer neppe at kunne
hero paa Skrivfeil. Man fristes derfor til at antage, at den gamle Form er
* E i r i k s d a 1 r, sms. med Mandsnavnet E i r i k r, der først som saa ofte er
sammendraget til Ers-, hvorpaa s er bortfaldt mellem to Konsonanter. Denne
Sloifning er især hyppig foran -ruð, men forekommer ogsaa ellers, som i
Stakvik i Kvernes af Stakksvik.
90. Barstad. Udt. bu r sta. — Borstad NRJ. II 108. Baarstad
1603. Barstadt 1606. Barstad 1666. 1723.
*Barkarstaöir, af Mandsnavnet B q r k r (PnSt. S. 56).
91. Melboen. Udt. m&lbøtyn, Dat. -bona. — Melboø 1603.
Melboe 1606. Melboen 1617. Meelboe 1666. Melbøe 1723.
•Meðalbœr, den midtre Gaard.
92. Lynge. Udt. lyngje. — af Lyngiar AB. 82. Lionglie NRJ.
II 108. Lynge OE. 1. Lønnge 1603. 1606. Liunge 1616. Lynge
1617. Longe 1666. Lynge, Lyngen 1723.
•Lyngjar f, Flt. af lyng .n., Lyng, som Gaardnavn betegnende en
lyngbevoxet Strækning.
93. Rotenes. Udt. rótanœ’se. — Roedenes eller Blomberg 1666.
Rodenes 1723.
94. Rot. Udt. rot. — Rod 1603. Roed 1617. 1666. Rod 1723.
Se Vannelven GN. 40. Her kommer Navnet utvivlsomt af rót f.
95. Masdal. Udt. masstål. — af Mastall AB. 82. Masdall
1603. Matzdall 1606. Masdall 1617. Madtzdall 1666. Masdahll 1723.
Antages NE. S. 155 at indeholde et Elvenavn, vel det samme, som man
har i Maselven i Overhallen. I Formen i AB. er d hærdet til t efter s,
ligesom Gjesdal Stav. allerede i det 14de Aarh. ofte skrives Gestalasókn. I
Eiriker masta 1, nævnt 1)N. V 104, 1338 (udstedt i Volden), synes
Gaard-uavnet at være brugt som Persontilnavn.
90. Vartdal nordre. Kaldes nø’r vart al. — af indra Vertal
AB. 82. Vorthen, Vortell NRJ. II 108. [Warrafuill NRJ. III 623J.
Nordre Vartafuel OE. 1. Wartoffuell 1603. Noruartaffell 1606.
YVarthaffuell 1616. Varthavell 1617. Nore Wartaull 1666. Nore
Wartavl 1723.
Antages NE S. 292 at indeholde et ellers ikke kjendt Elvenavn. Denne
Gaard og GNT. 10G ligger ved to forskjellige Elves Udløb. De Former, som
sidste Led har faaet i Jordebøgerne fra det 16de Aarh. af, er hoist
paafaldende Forvanskninger af et saa velkjendt Ord som -dal. De gjenfindes
ikke alene ved GN. 106, men ogsaa delvis ved Hjortdal, Søkkelven GN 27;
jfr. Volden GN. 38 S. B. bemerker, at de her maa forklares ved Indflydelse
af gammeldansk vartavl, Spillebræt til Terningspil. Vartdal, antager han, kan
være opstaaet af en gammel Form * V arp dalr eller (jfr. Formen hos AB.)
•Verpdalr og indeholde et Elvenavn, hørende til verpa eller til det
dermed beslægtede Subst, varp n., Kast med Dragnot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
