Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
62. Gjersdal. Udt. jœssda’linn,. — Gierrisdall 1603.
Gierß-dall 1606. Giøßdall 1616. Gerrisdaíl 1617. üierßdall 1666.
Giers-dahll 1723.
•Geirsdalr, af Mandsnavnet Geirr. Iste Led kunde dog ogsaa
være Mandsnavnet Ge i rul fr eller mulig Gjarðarr (PnSt. S. 86).
63. Engeberg. Udt. œngjabcé’rje. — Engebierg 1603.
Eigiß-bierig 1606. Engeberig 1616. 1617. Engeberg 1666. 1723.
Hvis Iste Led er eng f., er denne Sammensætning enestaaende som
Stedsnavn. Betydningsforholdet synes heller ikke da let at forklare paa
tilfredsstillende Maade. Man kan derfor fristes til at sammenstille det med
Endreberg i Beitstaden, som bevisligt er sms. med Mandsnavnet Eindriði,
og som udtales (R tlfißbcÉ)’, hvilket linger Udtaleformen her meget nær. Det
kunde tænkes, at Navnet, efterat Bevidstheden om Oprindelsen var tabt, ved
en Omtydning kunde have faaet sin nuv. Form. Det er muligt, at Gaarden
opr. har hedet Berg, men faaet et Tillæg til Adskillelse fra GN. 82 og 83.
64. Høibnkke. Kaldes hó’linn. — Hobaehe 1666. Hoybache
1723.
Daglignavnet er best. Form af hóll m., isoleret Høide, især en
rund-agtig (Indl. S. 56).
65. Sundal. Udt. synnddlinn. — Sunndal] 1603. Sundall
1606. Syndallen 1617. Sundall 1666. Sundahll 1723.
*Sunndalr, den sydlige Dal. Maa have faaet dette Navn i
Modsætning til en lidt nordligere i Fjorden udmundende Dal, hvori der efter
AK. ligger en Sæter, som kaldes Norddalssæteren.
66. Sumlalsfolden. Kaldes fa Ha, Dat. faUinrye. — Follenn
1603. 1606. 1616. Foellen, Faaldenn"1617. Folden "l666. 1723.
Maa sammenstilles med GN. 74, Løfold, som ogsaa i daglig Tale har et
usms. Navn. Begge Navne viser udentvivl tilbage til et opr. • F o ) d. Til
Forklaring af dette Navns Betydning er det at merke, at begge Gaarde ligger
nær den inderste Arm af Østefjorden, Voldenfjordens østlige Gren. Jeg
formoder derfor, at Fold ogsaa her er Fjordnavn. Som saadant har det
tidligere været Navn paa Kristianiafjorden og er fremdeles i Brug om den store
Fjord i Ytre Namdalen, om en Fjord i Salten (Sørfolden og Nordfolden) og
mulig ogsaa om en mindre Fjord i Aure; mulig har det ogsaa været Navn
paa en mindre Fjord i Brunlanes (se Bd. VI S. 311. N. Fjordn. S. 31).
Betydningen af F o 1 d har efter S. B. været «den brede», «den, som danner en
bied Flade». Her kunde Navnet være begrundet i, at Østefjorden
efterat-være sterkt indknebet mellem Skaaroes og Aurstad atter udvider sig i den
inderste Del. Fold er ogsaa Elvenavn. Men det er vel mindre sandsynligt,
at Navnet egentlig tilhører de Elve, som gaar foibi Gaardene.
67. Sundalsaaseu. Udt. a sinn. — Aßenn 1603. Aas 1606.
Aaßen 1616. 1617. Sundalsaas 1666. 1723.
68. Skare. Udt. slcdrc. — Sch . . . 1666. Schare 1723.
Se Sande GN. 64.
69. Aaselid. Udt. åseWda, Dat. -inne. — Aaßeliien 1617.
Aaselie 1666. 1723.
Sms. med GN. 67.
70. Hollsvik. Udt. håUsvlk,a. — Hollswigenn 1603. Halsuig
1606. Holsuig 1616. Haldzuigenn 1617. Holdtzuig 1666. Holdsvig
1714. Holsvig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
