Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
81. Høidalsdalen. Udt. høidalsda’linn, ogsaa kaldet da’Iinn.
— Hødalsdall 1603. 1606. Haadalsdal 1616. Hoedalsdall 1666.
Høedalsdahll 1723.
82. Ødegaard. Kaldes ø/fstebä’rje. — Berge eller öddegaard
1666. Berge eller Ødegaard 1723.
83. Røsten. Kaldes nérébé’rje. — Røstenn 1603. Ros|3en
1606. Røißen 1616. 1617. Røßen 1666. Rojsen 1723.
Om Matrikelnavnet lader eig intet sikkert sige, naar det ikke nu er i
Brug og de ældre Former er saa høist afvigende. Det kan mulig være =;
Rysteu, se Vannelven GN. 13.
84. Høidal ytre. Kaldes bø’nn, Dat. bø’nå. — Ytterhaadall
1603. Ytterhødall 1606. Yttre Høedail 1666. 1723.
Dagliguavnet er bær m., Gaard (Iudl. S. 47), her i bestemt Form.
85. Hoidalsnes. Udt. høidalsnee’se. — Neßett, Hoødalsnes 1603.
Hodalsnes 1606. 1616. 1617. Høedalsnes 1666. 1723.
Ligger paa et Nes udenfor Høidalselvens Udløb.
86. lijørneset. Udt. bjønnas&t. — Biørnsetter 1603.
Biorne-setter 1606. Biornsetter 1617. Biørnesett med Botten 1666.
Biorne-sett med Gotten 1714. Biorneselt med Gaatten 1723.
•Bjarnarsetr eller **B j arnasetr, afet a f Mandsnavnene Björn
eller Bj am i (PnSt. S. 44).
87. Lillebotnen. Udt. Jihlebåttninn. — Bottenn 1603. Botenn
1606. Bodlnen 1617. Lille Botten 1666’ " Lille Botnen 1723.
Se GN. 73. Ligger ligesom den flg. Gaard ved Bunden af en større Vik.
88. Storebotnen. Udt. stó’rebattninn. — Botten 1666. Botnen
1723.
89. Fylsvik. Udt. fylsrtJc/i. — Folliswigh NRJ. II 117.
Fylluixwig NRJ. III 623. Folsuiken DN. XIII 747, 1540. Følleswig
1603. Føllisuig 1606. Foellesvig 1617. Følliswig 1666. Follesvig
1723.
Ligger nær Kilspollen, der ved en Strøm (se GN. 97) staar i Forbindelse
med Voldenfjorden. Af de ældre Former kau sluttes, at lste Led har været
et Tostavelsesord. Jeg antager det for muligt, at det kan være Gen. af opr.
• F y 1 i r, som i Betydning kunde falde sammen med F y 1 i u g r, som paa et
enkelt Sted i Smaalenene og flere Steder paa Vestlandet (jfr. Skodje GN. 54,
Borgund GN. 99) tindes brugt som Navn dels paa Bugter, dels paa Indsoer,
og som vel hænger sammen med Elvenavnstammen Fol-. Se Bd. I S. 185.
NE. S. 56. S. B. anser heller Fyls- for en Afslidning af F y 1 i n g s-. Derfor
kunde vel Skriftformen Fylluix- tale. Navnet kunde formodes at have
tilhørt Kilspollen.
90. Sovik. Udt. syvYkjCi. — Siouig 1616. Sowig 1666.
Soe-vig 1723.
Jfr. Herø GN. 11, Ørskog GN. 49. Mod at antage, at lste Led her er
8 jó r m., Sø, kunde tale, at dette Ord efter Aasen kun i Helgeland nu
udtales Sy.
91. 95. Bjørkedal nordre og sondre. Udt. bjørkeda’linn.—
i Biorkudale DN. V 104, 1338. i sydra Biorkudall DN. IV 358, 1367.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
