- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
77

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7. VOLDEN

77

i sydræ Biorkkvdale DN. III 321, 1379. i sydra Biorkodaal DN. III
489. 1425. Bekerdall (!) NRJ. II 118. Bierckedall, Nørbierkedall 1603.
Bierckedall, Nørbierckedall 1606. Bierckedall 1617. Nøre, Søre
Birchedall 1666. Nore Bierchedall, Søre Birchedall 1723.

Bjçrkndalr, af Elvenavnet Bjarka (NE. S. 15). Gaardene ligger
hver paa sin Side af Bjørkedalsvandet i en i Kilspollen udmundende Elvedal.

92. Helset. Udt. hællsät. — Hellesetter 1603. 1606.
Helle-selt 1617. 1666. 1723.

Naar man ikke liar ældre Former af Navnet end de foreliggende, kan
det ikke med Sikkerhed forklares, især da man her ikke har den Veiledning
i Udt., som denne giver, hvor opr. 1 g nu udtales med «tykt» 1. Det kan
være sms. med et af Mandsnavnene Herlaugr, Herleifr eller Herleikr,
men kunde ogsaa være * H e 1 g a s e t r, enten af Mandsnavnet II e 1 g i eller
Adj. li e i 1 a g r (i Beining og Afledning ofte helg), eller * H e 1 g u s e t r, af
Kvindenavnet Helga. Endnu flere Forklaringer er ogsaa mulige. Se PnSt.
S. 128, jfr. Suuuelven GN. 5, Sylte GN. 1 og Frænen GN. 36.

93. Loset. Udt. løsat. — Løffsetter 1603. 1606. Løesett
1617. 1666. 1723.

Se Vannelven GN. 95.

94. Eisellot. Kaldes ø’c/garinii. — Seflott (!) 1603. Esseflot
1606. 1616. Eydzefloett 1617. Eidtzeflaatt 1666. Hesseflot 1714-.
Eidseflaatt 1723.’

Ligger ved en Sideelvs Udløb i Bjørkedalsvandet. Sidste Led er flot f.,
Flade, flad Strækning (Indl. S. 60), Iste Led et af Elvenavnene Eisa eller
E i ð s a, snarest det sidste, da Elven kommer ned langs en Overgang til
Nord-fjordeidet. E i ð s a er afledet af e i ö n., Eid (NE. S. 37 f.).

96. Kile. Udt. tøle, Gen. tøls. — i Kili DN. III 321, 1379.
489, 1425. Kyll NRJ. II 118. Kiill NRJ. III 617. Killenn, Kielle
1603. Kille 1606. Kiille 1617. 1666. Kiile 1723.

Kiil m., smal, dybt indtrængende Vik (Indl. S. 60). Ved Kilen maa
her enten forstaaes hele Kilspollen eller den inderste Vik af denne, ved
hvilken Gaarden ligger. Nutidsfornien er udgaaet fra Dat.

97. Strømme. Udt. stranme. — Strom NRJ. II 118. III 617.
Stra.um DN. XIII 747, 1540. Strømme 1603. 1606. 1617. 1666. 1723.

S t r a u m r m , Strøm. Gaarden ligger ved den Strom, som forbinder
Kilspollen med Fjorden.

98. Aarvik. Udt. årui’Jça. — Orwigh NRJ. II 118?
Aar-vigenn 1617. Aarwig 1666. Aarevig 1723.

Da der lober ud en Bæk i Viken, kan nok Iste Led være á r, Gen. af
á f.. Aa. Men det er maaske ligesaa rimeligt, at det er Trænavnet qlr eller
en Afledning deraf.

98, 2. Aarviknes. Kaldes ashambritm.

99. 100. Mek store og lille. Udt. mek. — af Midwika AB. 83.
MekeOE. 2. Medick (!) 1603. Mieck 1606. Miick 1616. Mæk 1617.
Slore, Lille Mecli 1666. 1723.

Mi Ö v i k ar, Flt. af M i ð v i k, den midtre Vik. Findes i samme Form
i Bolsø og i Kvernes. Merk ogsaa Mekvik, Eide GN. 173, hvor Navnet, efterat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/13/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free