Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
39. Tryset. Udt. trý’sæt. — Trøgsetter 1603. Thrøgsetter 1606.
Thryset 1617. Trygesett 1666. Trygsett, Tryggeset 1723.
Mulig *Tryggssetr eller ’Tryggvasetr, sms. med et af
Mandsnavnene T r y g g r eller T r y g g v i. Det lste Led kunde dog ligesaa godt.
være Mandsnavnet Þrýrekr (PnSt. S. 266). Jfr. Sunnelven GN. 28.
40. Haugen. Udt. hau’inri, Dat. hau’a (ogsaa hørt
ællings-hauinn). — Hoffue 1603. Hougenn .1606. 1617. Hougen 1666. 1723.
Tildels skrevet Rekdalshaugen.
41. Akslen. Udt. a’kksla, Dat. a’kkslinne. — Axellen 1603.
Axellenn 1606. Axell 1617 (øde). Axellen 1666. Axlen 1723.
* Q x 1 f., Axel, brugt som Fjeldnavn om en lavere Udløber af et høiere
Fjeld eller om efi rundagtig Udkant af et Fjeld. Ogsaa her maa det egentlig
være Navn paa et Fjeld ovenfor Gaarden. Jfr. Borgund GN. 2 og Akerø
GN. 66.
42. Sletdalen. Udt. slé’dalirm, Dat. -la (ogsaa slei-’). —
Slettedall 1603. 1606. 1666. Slettedahll 1723.
Udtaleformen synes at gjøre det tvivlsomt, om den Form, som Navnet
har havt i Skrift siden 1603, kan være rigtig. Om den dog er det, maa
Forholdet vel forklares saaledes, at t, efterat Mellemvokalen var faldt bort, ved
Assimilation er gaaet over til d, og dernæst dd gaaet over til d med
Forlængelse af den foregaaende Vokal. Nogen ganske tilsvarende Analogi for
den sidste Overgang kan jeg dog ikke anføre. Iste Led kan være sletta f.,
Slette, eller mulig Slætte n., Slaatteland.
43. Rekdal. Udt. rækkdal, — Regedall 1603. 1606.
Regge-dal 1616. Reckedall 1617. Rechedall 1666. Rechedahll 1723.
•Rekudalr, dannet af Elvenavnet Reka, som maa hænge sammen
med Verbet reka og betyde: den drivende, eller: den, der fører meget med
sig, hvormed meget driver (NE. S. 189). Gaarden ligger ved to Elves
Sammenløb.
44. Liden. Udt. li’da, Dat. lidinne. — Lijdt 1606. Lien
1666. Lied 1723.
45. Eidet. lidt. ei’de, Dat. ei\la. — Eijde 1603. Æide 1606.
Eyde 1666. Eide 1723.
Har Navn af, at. den ligger omtrent midtveis paa den lange, låve
Overgang mellem Hjørundfjords Kirkebygd og Bunden af Ørstenfjorden.
46. Tvergrov. Udt. tværrgröva (ogsaa hort: -gråva). —
Thuer-groff 1616. Tuergroff 1666. Tvergroven 1714. Tvergraav 1723.
Minder om Elvenavnet Tvergrova i Eikesdalen, som betegner en Elv af
Navnet G ro f eller G r ó f, der som Sideelv falder ud i en anden. Jfr. det
hyppige Tveraaen og Elvenavnet Tverdingla ved Sideu af Dingla (jfr. NE.
S. 84). Det er vel sandsynligt, at det ogsaa her egentlig er Elvenavn.
Forøvrigt kunde nok ogsaa g r ó f i Betydning af et dybt Bækkefar (Indl. S. 62)
,være forbundet med Tver- i lignende Betydning som i Navnet Tverdal.
46, 2. Hoggene. Udt. haggaime (som Dat. opgivet hajja,
hvilket ikke kan være rigtigt).
Se Volden GN. 26.
47. Aalset. Udt. valsæt. — Waldsetter, Walsetter, Wagelsetter
1603. YVabelsetter 1606. Voglesett 1616. Wagelsetter, Walleset 1617.
Vaglesetter 1666. Wagelsett 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
