Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HJØRUNDFJORD
99
32. Finnes. Udt. fi’nnnes. — Ffinneness OE. 2. Findenes 1603.
1606. Findnes 1666. 1723."
’Finniines, dannet af Elvenavnet F i n n a (NE. S. 49). Ligger ved
en Elvs Udløb i Storfjorden.
33. Skaar. Udt. skår. — Skor 1603. Skoer 1606. Schaaer
1617. Schaar 1666. Skaar 1723.
•Skor f., i Stedsnavne vel dels brngt om en Afsats i en Fjeldside
eller om en Flade ved Foden af et Fjeld, dels om et Skar (Indl. S. 75). Her
efter Stedsforholdene snarest at forstaa i den første Betydning.
34. Hustad. Udt. hu sta. — Huustader DN. II 273, 1356.
Jfr. Erkebiskopen Pétr af Húsastpðum. Haslad NRJ. II 107. Hustad
1603. Hußladt 1606. Huustad 1666. 1723. «
Navnet findes ogsaa i Gol, i Bud (a Hustodhum 1829), paa Inderøen
(a f Hustadhom AB), i Gildeskaal og i Lødingen (a f Husastadhom
AB.). At Erkebiskop Peter var fra denne Gaard (alm. henføres hans Æt
lil Hustad paa Inderøen), er der vel ikke nogen fuld Sikkerhed for, og naar
O. R. synes at antage denne Gaard for bans Fødested, støtter det sig vel til
hans Opfatning af Gaardnavnet Standal (GN. 00) og til, at Peter var af
Standaleætten. Ihvertfald har man for to af Gaardene bevidnet en gammel
Form Húsastaðir, som vel maa være den opr. for alle. Iste Led synes
ikke at kunne være andet end Gen. Flt. af bús n.; men denne Forklaring
har dog sine Betænkeligheder, fordi -staðir ellers ikke pleier at
sammensættes med saadanne Ord, og h ú s ikke synes at passe saaledes her som i
de Sammensætninger, hvori det ellers bruges. Man kunde sammenligne det
af Ross fra Telemarken anførte Husstad, Gaardstomt, og formode, at den
ældste Form har været Húsastaðr med samme Betydning, og at staðr
senere er blevet forvexlet med det bekjendte Sammensætningsled s t a ð i r.
35. Mo. Udt. mó’anne, Dat. mo"å. — Mouw 1603. Moug 1606.
Mouw 1666. Moe 1723.
36. Kvistad. Udt. kvissta. — or Kuistoðum DN. III 132,
1324. Quist, Quiste 1603. Quistadt 1606. Quiestad 1617. Quistad
1666. Qvistad 1723.
Kvistaðir. Maa være samme Navn som Kvistad paa Inderøen, i
Olaf den helliges Saga skr. af Kvistödum, og det forsvundne K u i
a-staðir i nedre Guldalen. Derimod er neppe Kvikstad i S. Fron og i V.
Toten samme Navn, skjønt efter Formen k kunde være senere indskudt foran
st (jfr. Bd. IV, 1 S. 123. IV, 2 S. 111); heller ikke Kvestad i Aas kan vel
være et beslægtet Navn. Forklaringen af lste Led er usikker. Mulig stikker
deri et afslidt Mandsnavn eller Tilnavn. Jfr. Bd. III S. 274. XV S. 176.
PnSt. S. 171. Thj. VSS. 1882 S. 5.
36. 10. Sveen. Udt. st^dinr^e.
Dat. Ent. eller Nom. Flt. i bestemt Form af s v i ð a eller s v i ð f., et
ved Brænding ryddet Sted (Indl. S. 80).
37. Aarset. Udt. arsæt. — Aarsetter 1603. Arsetter 1606.
Aasetter 1616. Aarßett 1617. Aarsett 1666. 1723.
Se Vartdalstranden GN. 102. Her ligger Gaarden ved en Aa, og
Skriftformerne taler heller ikke imod, at den gamle Form kan være A r set r.
Dette er dog ikke sikkert.
38. Gjerde. Udt. jcére. — Gierde 1603. 1606. Giere 1666.
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
