Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. SUNNELVEN
113
64. Humlung. Udt. hó’mmlóng. — Homlenn 1603.
Hombe-lomb 1606. Humblung 1616. 1617. Í666. Homlong 1723.
Enestaaende Navn. Staar vel i Forbindelse med ’hijmull i hQmul
g r ý t i, tæt Lag af Smaastene, jfr. Hnmul m., smaa, rundagtige Stene (Aasen).
Navnets gamle Form kan have været *H<jmlungr, jfr. Leirnngar, nu
Lerungen, i Bruulanes (Bd. Vi S. 320).
65. Skagefluaen. Udt. skageflåna, kaldes ogsaa flana. —
Schagefloenn 1616. 1617 (øde). Sch’ageflaaen 1666. 1723.’
•Skagaflá, hvori lste Led er skagi m., fremstikkende Odde af
Land. Paa Grund af en Bøining af Fjorden skyder Landet her sterkt frem.
Sidste Led er det samme f 1 il f. som i GN. 40 og 49.
66. Gjeitflaaen. Udt. jeitflåna. — Giedeflaaen 1666.
Gied-flaaen 1723 (da øde i over 50 Aar; brugt som Engslette under Maraak).
lste Led indeholder vel et Elvenavn eller mulig et Fjeldnavn.
67. Ijøsuren. Udt. Ijø’süra. — Lyssuer 1666. Lysuhr, Liusuur
1723 (øde; «for rum Tid siden ødelagt ved Elvebrud og Snefond»).
lste Led er sandsynlig et Elvenavn Lysa eller Ljesaaen (NE. S. 146.
150). Her er en Elvedal, som kaldes Ljøsurdalen.
68. Blomberg. Kaldes hø’lten. — Blomberg 1666. 1723.
Blomberg er formodentlig sms. med Blom m., Bregne. Daglignavnet er
Holt m., L’akke, stenet Høide (Ind). S. 57).
69. Syltevik. Udt. sftltavik,a. — Syltwig 1603. Sylteuig 1606.
Sulteuig 1616. Svultheuig 1617. Syltewig 1666. Syltevig 1723.
lste Led er det samme som Gaardnavnet Sylte, se Vannelven GN. 25.
Sammensætningen med -vik kunde dog tale for, at det her Bnarest er at
opfatte som et af samme Stamme dannet Elvenavn, hvortil der ogsaa
andensteds er Spor (se NE. S. 260).
69, 1. Sylteviklien. Kaldes lia. — Syltewigslien 1666.
Sylte-viglie 1723.
70. Rindene. Udt. r\ndannfi. — Rendaa, Rennde 1616.
Renden 1666 (øde; henført til Sunnelven). Renden 1723 (Engeslette).
Af r in di m.’eller rind f., langstrakt Forhøjning, Berg- eller Jordryg.
Der har dog ogsaa været et Elvenavn Rind eller R i n d a, jfr. GN. 30;
Formen Rendaa fra 1616 kunde antyde, at det er dette, som her er gaaet
over til Gaardnavn, der som - ladant har faaet Flertalsform.
FORSVUNDNE NAVNE.
vndir Hellisyn BK. 10 b? Hellesemb 1606 (anføres der mellem
Frøise og Storstein).
Anfores i BK. under Opstryn Kirke, men kan godt alligevel betegne en
Gaard i Snnnelveu. Er samme Navn som Stranden GN. 18; se dette.
Gorangh (d. e. Geiranger) anføres NRJ. II 96 som Gaard (den
eneste, som nævnes i Sognet; med 4 Opsiddere).
Rygh. Gaardnavne XIII. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
