Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
ROMSDALS AMT
Vist beslægtet med Meråker i Stjørdalen, udt. marråk eller merå’k
(Bd. XV S. 2). Sidste Led er ak r m., Iste sandsynlig merr f., Hoppe, eller
snarere m a r r m., Hest, hvoraf mange Stedsnavne er dannede. Strøm (II S.
291) omtaler som et Sagn, at Gaarden har faaet sit Navn af, at der engang
holdtes Hestemarked her, idet Oplændingerne kom hid med sine Heste. Det
er vist muligt, at Sagnet kan have Ret.
57. Yinje. Udt. vi’nje. — Wennj 1603. 1606. Winnie 1666.
Winie 1723.
•Vin jar, Flt. af v i n f., se Indl. S. 85.
58. Yesteraas. Udt. vcésstrås. — Westeraas 1603. Wester
Aaß 1617. Westeraas 1666. 1723.
59. Holé. Udt. hole. — af Hole AB. 81. Houlle 1603. Huolle
1617. Hoelle 1666. 1723.
Se GN. 6.
59,1. Hole. Kaldes kvi’hia.
Af kvisl f., Gren; især om Elves Forgrening eller Sammenløb (Indl.
S. 62).
59. 3. Bakkene. Udt. bdkkan,n,e. Dat. -kå.
60. Ørjasæteren. Udt. ørjasætra, Dat. -trinne. — Setter 1603.
Settere 1606. Ørriesetter 1666. • Øriesetter 1723.
Formodentlig sms. med Mandsnavnet Ørjan, som efter Aasen (Navnebog
S. 86) ogsaa har havt Formen Ørjas.
61. Oplendskedal. Kaldes dalen. — Oplandschedall 1606.
Oplendschedall 1617. 1666. Oplendschedahll 1723.
Den øverste Gaard i Geirangerdalen. Af Adj. upplendsk, som er fra
Oplandene, d. e. fra Lom, vel sigtende til, at «Oplændinger» engang har
boet her.
62. Flydalen. Udt. flý’dalen. — Flydall 1603. Flisdall, Flidall
1606. Fliiedall 1617. Flydall 1666. Flyddall 1723.
Ligger ligeoverfor en Tverelvs Udløb. Iste Led indeholder antagelig et
Elvenavn, som endnu er i levende Brug i Flya paa Gudbrandsdalsijeldet
(NE. S. 64).
62, 5. Hovedtoftene. Udt. hautøftne, Dat. -tå.
Sidste Led er tupt, topt f., Tomt, lste Led hqfuð, brugt om en
Fjeldpynt, eller mulig ogsaa li a u g r.
63. Gjørva. Udt. jø’rva. — Giørwad, Gierffue 1603. Gieruadt
1606. Giorvad 1616. Gieruad, Giøerved 1617. Giorwad 1666.
Giørvad 1723.
•Gy r v in, sms. med vin. Iste Led maa være gor n., Dynd, Mudder.
Samme Navn er Gjørven i Stryn, udt. JØ Wa, BK. 10 b skr. a G y r w u m,
hvilket maa være Feil for Gyrwini eller Gyrwinn. Ligesaa Gorviu i
Sogndal i Sogn, i Goruin BK. 35b; her mangler altsaa Omlyden. Hvor
-vin i Nåtidsformen er blevet til -va, er det meget almindeligt, at saadanne
Navne er blevne misforstaaede, som om de var sms. med v a ð, Vadested.
Gjørva er kun ved Elven adskilt fra Vinje og er maaske en i gammel Tid
udskilt Part af den sidste Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
