Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
ROMSDALS AMT
71. Hesthaugen. Udt. hæssthauen, ogsaa kaldet hau’en. —
Hestehoug 1603. Hestehoff 1606. Hestehouff 1616. Hestehoug 1617.
1666. 1723.
72. Kilsti. Udt. Tçi’llsti. — Kilsti 1603. Killjstj 1606. Killestie
1616. Kiellestig 1617. Killestie 1666. Killesti 1723.
*Kiðlastigr?, af Folkespr. Kidla f., som ikke forekommer i Oldn.,
men vel kan være et gammelt Ord, * k i ð 1 a. f., = k i ð 1 i n g r, Gjedekid.
Jfr. det hyppige Navn Gjeitsti (G e i t a s t i g r). Gaarden ligger meget høit.
72,4. Olsgjerdet. Udt. Ó’lsjære.
Sms. med et Mandsnavn, Olaf eller Ole.
73. Ytterdal. Udt. yddal. — Ytterdall 1603. Ytter Dalle
1617. 1666. Yttre Dahle 1723.
Kaldes «yttre» i Modsætning til GN. 49. 1 Udtaleformen er t ved
Assimilation gaaet over til d.
74. Otterskind. Kaldes ø’sspajællnæse. — Otterschind 1723
(ryddet siden sidste Matr.).
Jfr. Hjørundfjord GN. 72. Efter Strøm (II S. 251) er Navnet taget af
«et nær Stranden forekommende, naturligt Maleri paa den nøgue Fjeldside,
hvilket baade i Skabning og Farve nogenledes ligner et udbredet Otterskind».
Om Daglignavnet jfr. Stranden GN. 64.
75. Yerpesdalen. Udt. verpesdalen, kaldes ogsaa dalen. —
Werpesdall 1603. 1606. 1616. 1617. 1666. 1723.
Ligger høit oppe i en bråt Bækkedal. Efter Situationen kan der ikke
her være Tale om at antage, at Iste Led er verpi n., Sted, hvor man
kaster med Not. Man kunde sammenligne med Verpelstad i Bruvik, som
O. R. (i en Notits i Matr.) antager kan afledes af v e r p i 11 in., snarest brugt
som Mandstilnavn; som saadant findes Ordet brugt baade i Norge og paa
Island (se K. Rygh 8. 72). Et saadant Tilnavn kunde ogsaa ligge til Grund
for dette Navn, idet det første 1 kunde være bortfaldt ved Dissiinilation.
Man kunde dog maaske snarere tænke paa et Bækkenavn * Verpir eller
•V er pi 11, jfr. Elvenavnet Verpande. «den, som kaster sig ned». Jfr. ogsaa
det svenske Sønavn Verpeln. Se NE. 8. 295.
76. Skrenakken. Udt. skrenalçlçen, Dat. -nafçJça. — Schrenach
1666. Schrenaehe, Schrenachen 1723.
Sms. af skriða f. eller skrið n., Skred, og nakki m. Udenfor
Gaarden stikker der ud en meget høi og overordentlig bråt Fjeldpynt (nakki),
som danner Skille mellem Norddalsfjorden og Sunnelvsfjorden.
77. Raubergvik. Udt. raubtérvifça. — Rødberuig 1616 (da
Husmandsplads). Rødbergvig 1723. .
Har efter Strøm (II S. 248) Navn efter et Bjerg i Nærheden, som
bestaar af en rødagtig Sandsten. GN. 77—79 ligger ved Sunnelvsfjorden.
78. Smoge. Udt. smøge (mellem ø og o). — Smouge 1603.
Smoge 1606. 1616. Smaage 1617. Smoge 1666. 1723.
•Smuga f., Aabning, hvorigjennem man kan krybe, Smuthul. Samme
Navn er Smaage paa Hitteren (a f S m o g o AB. 60) og i Akerø. Af en
Sideform i Intetkjøn kommer Smauet i Onsø. Gaarden ligger paa en Flaa i en
trang, bråt Elvedal.
79. Smogelien. Udt. smøgelia. — Smogelie 1666. Smogelied
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
