Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
ROMSDALS AMT
Efter Daglignavnet maa man slutte, at Navnet ikke er S e t r, men
Sætr n., Sæter, der lier som sædvanlig nu er gaaet over til Hunkjensord.
Se Indl. S. 74. Det er den øverste Gaard paa Overgangen til Vestnes. Det
maa være Romsdalens Nærhed, som har bevirket, at 1 efter Vokal her skal
udtales «tykt>, hvilket ellers heller ikke i nordre Søndmøre er Brug.
6. Hatlen. Udt. lia filen. — Haalle(l) 1603. Halle 1606.
Haslenn 1616. 1617. Hatlene 1666. Hatlen og Ytre Hatlen 1714.
Hatlene 1723.
•Hasl m. Trænavnet er her umiddelbart brugt som Gaardnavn.
6,6. Bøen. Udt. bSn.
7. 8. Sollien øvre og nedre. Udt. só’lía. — Solim (!) 1603.
Solijdt 1606. Sollied, Neder Solied 1666. Øver, Nedre Solied 1723.
* S ó 11 í ð, den mod Solen vendende Li.
7,4. Utbo. Kaldes Un.
9. Reite. Udt. reitarynfi. — Reijte 1603. Reite 1606. Reitte
1666. Reite 1723.
• R e i t a r, Flt. af r e i t r m., se GN. 4.
10. Vagsvik. Udt. vaJcJcsviJça. — Voxwigh NRJ. II 95.
Wax-wigh 1603. Waxuig 1606. Waxwig 1666. Waxvig 1723.
Iste Led maa være Vågs-, Gen. af v dg r m., Vaag, idet Vokalen er
bleven svækket i Sammensætningen ligesom i Vaksdal i Bruvik og Aasgaard
i Lindaas, udt. Asgar. Formodentlig har Bugten eller en Gaard i Nærheden
tidligere havt Navnet Vaag.
11. Vestre. Udt. vcesstre. — Væstrar AB. 81 s. Vestre NRJ.
II 105. Vestrem OE. 3 Westre 1603. Wester 1606. Vestre 1616.
1617. Westre 1666. 1723.
Navnet findes ogsaa i Vatne; Vestre i Skjold er mulig ogsaa samme
Navn. Formen Væstrar i et senere Tillæg i AB. maa udentvivl være
feilagtig, da et saaledes formet Gaardnavn vilde savne al Analogi blandt ældre
Navne. Som saadan kan nemlig ikke regnes Vestran i Skogn, da dette kun
er en nyere Udtaleforin af Vestreim r. Vestre i Stod er opstaaet af
V estrei ð, det vestlige Eid (Bd. XV S. 266). En saadan Oprindelse kunde
efter Stedsforholdene ogsaa være tænkelig her og ligesaa i Vatne. En anden
Mulighed er, at Formen Vestrem i OE. er Feilskrift for Vestrene af opr.
•Vestrin, sms. med vin, hvorved det bliver samme Navn som Vesteren
i Lunner og i Norderhov; Sammensætninger med v i n ender jo undertiden
i denne Egn paa -e istedetfor det alm. -a, jfr. Linge i Norddalen.
11,3. Ludolfpladsen. Udt. hj’delplassen.
Dannet af et Mandsnavn.
12. Jarskar. Udt. jarsMr. — Jordeschor 1606. Joerdeschar
1616. 1617. Jordeschar 1666. 1723.
Sidste Led er utvivlsomt s k a r ð n., Skar, hvortil Gaardens Beliggenhed
ganske passer. Iste Led kunde efter Formen være j a r ð a r, Gen. af j o r ð f.,
Jord. Navnet kunde da sammenlignes med Ordet jarðbrekka, en
Jord-bakke, der ogsaa forekommer som Stedsnavn, og maatte betyde et Skar
gjennem en Jordryg. Andre Muligheder er, at lste Led kan være jaöarr
ligesom i James i Søkkelven, som ogsaa i 1606 skrives Jorde-, At Vokalen her
er kort, kan være en Folge af den sterke Konsonantforbindelse, som følger
efter. Eller man kunde i lste Led søge et Personnavn, f. Ex. det i et Par
Gaardnavne forekommende Jarðarr (se PnSt. S. 146).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
