Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. ØRSKOG
151
13. Skarbøen. Udt. slca rim. — Skarbøenn 1603. 1606. 1617.
Scharbøe 1666. Skarbøe 1723.
Er Nabogaard til Jarskar og maa have sit Navn af det samme Skar.
Se Hjørundfjord GN. 71.
14. Aamdaam. Udt. ammdamm. — Amadam NRJ. II 105.
Amdamb 1603. Aammedamb 1617. Amdamb 1666. Amdam 1723.
Et enestaaende Navn. S. B. formoder, at Iste Led kan indeholde samme
Stamme som Ønavnet Q m d, nu Andøen i Nordland, som maa hænge sammen
med oldn. am a, forulempe, og Bygdemaalenes ama, gnide, skubbe, berøre
haardt; Ønavnet kunde da betyde: «den (af Hav og Storm) voldsomt
skubbede og forulempede 0» (jfr. Bd. XVI S. 411). Her maatte Navnet tilhøre
den ved Gaarden udfaldende Bæk, ligesom flere Navne er fælles for Øer og
Elve. Gaardnavnet, antager han, kan være opstaaet af *Qmoðh<jmrom
eller ’Amdhomrom, hvori 1ste Led er Elvenavnet, og det sidste Dat.
Flt. af h a m a r r, Berghammer. ’ Om Brugen af Dativformer i Gaardnavne
se Indl. S. 14. Magnus Olsen antyder en med Hensyn til sidste Led
forskjellig Forklaring, at det kunde være -ám, Dat. Flt af á. Gaardnavnet
kunde saaledes være ’Amað-ár, Flt. af et sms. Elvenavn * Amað (Q m ð)-á.
Det er jo ikke sjelden, at Elvenavne, naar de bruges som Gaardnavne, faar
Flertalsform (jfr. f. Ex. Søkkelven GN. 14). Skriftformerne synes nærmest
at tale for Afledningen af h ain arr. Med Hensyn til Nutidsformen af
sidste Led vil man isaafald have en Analogi i Bjøraam og Spillaam i Namsos.
15. Gausnes. Udt. gausnæse. — Goussnes 1666. Goursnes
1714. Gousnes, Gonrsnes 1723.
* G a u t s n e s, af Mandsnavnet G a u t r (PnSt. S. 83).
16. Lisetvik. Udt. lisMivTça. — Lindsettervig 1723 (ryddet
siden sidste Matr.).
17. Liset. Udt. liscét. — Lisetter 1603. Liensett 1616.
Liie-ßett 1617. Linsett 1666. Lindsetter 1723.
Se Rovde GN. 80.
18. Yold nedre. Kaldes nc’rvall (I). — Nederwold 1603.
Nederuoldt 1606. Nedre Walde 1666. 1723.’
Udtaleformen og de yngre Skriftformer maa udgaa fra Gen. Flt. Valla.
19. Vold øvre. Kaldes valJMn. — Offuerwold 1603.
Offuer-uoldt 1606. Offuer Waldbøe 1666." Øvre Waldboe 1723.
20. Giskemo. Udt. jisskemö. — a Morn DN. II 233, 1347.
i Mom DN. II 251, 1350. Gischemouw 1603. Giedschemuo 1617.
Giedsehemoe 1666. 1723.
lste Led er sandsynlig det samme som i Giskehaug, Stranden GN. 19.
Er Nabogaard til GN. 23, begge udentvivl Parter af det gamle M ó a r. Det
er en af de største Gaarde i Herreder.
21. Haukaas. Udt. hå’Msen. — Hogaas 1616. Huchaasß
1617. Hougaas 1666. 1723 (over 50 Aar øde; efter et
Pergamentbrev af 1573 ryddet i Præstegaardens Udmark).
•Haukas s, hvis lste Led er Fuglenavnet h a u k r. I Udtaleform^
er a u i lste Stavelse ændret til aa ved Paavirkning af den følgende Vçkäl;
jfr. Haakaas i Trøgstad (Haukas RB.), se Bd. I S. 30. Var endnu 1766"
Avlsgaard under Præstegaarden. Se Strøm II S. 197.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
