Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. SKODJE
163
48,5. Gjerdet. Kaldes sWfs&tjære.
49. Oksskar. Udt. iCsskär. — Oxeschor 1603. Oxeschar
1606. 1617. 1666. 1723.
Iste Led kunde være u x i, brugt som Fjeldnavn. Som saadant Andes
Oksen overmaade hyppig. Det er dog vel saa rimeligt, særlig i Forbindelsen
med s k a r ð, at antage, at det er u p s f., lodret Bergvæg; jfr. Sande GN. 78
og Stranden GN. 13 og 14. Strøm bemerker, at Gaarden «gemenlig kaldes»
Opskar.
50. Støraak. Udt. s W råk. — Storhoug 1603. 1606.1666. 1723.
Kan sammenlignes med Størvold i Byneset, i 16de og 17de Aarh. skr.
Støfifuir-, Støffuer-. Ligesom i dette indeholder lste Led sandsynlig Stammen
stu fr-, beslægtet med stúfr m., Stubbe (Indl. S. 79). Gammel Form
saaledes ’Stufrakr.
51. Leitet. Udt. leita. — Leide 1603. Liette 1617. Leitte
1666. Leite 1723.
Se Vannelven GN. 71,12. Udtaleformen er vel Dat. Her skal ifølge
Strøm Sognets Kirke engang have staaet.
52. Stette. Udt. stette. — Stette DN. II 776, 1516. NRJ. II
99. Stete 1603. Stette 1617. 1666. 1723.
Saavidt vides, enestaaende Navn. Det er maaske beslægtet med det af
Ross fra Vestlandet anførte Stett m., en steil og noget høi Levning af en
vandret Masse, høiere end Pall. Som Stedsnavn kunde det da formodes at
betegne en Terrasse, en Flade med bråt Affald, altsaa i Betydning omtr.
faldende sammen med Stedja. Jfr. ndf. under «Forsvundne Navne».
52,5. Gjerdet. Kaldes stéttejære.
53. Nes. Udt. næs. — Nes 1606. Næss 1666. 1723.
Ligger paa et i Engsetvandet udstikkende Nes.
54. Fyling lille. Kaldes kassnæs. — af Fyllingi AB. 80 (der
urigtigt henført til Søkkelven). Lillefølling 1603. Lilleføllingenn 1606.
Lille Fylling 1666. Lille Fyllingen 1714. Lille Fylling 1723.
• F y 1 i n g r. Findes som Gaardnavn ogsaa i Aremark, i Fane, i
Hammer, i I. Holmedal og i Borgund Sdm. I Hammer ligger Gaarden indenfor
en større Fjordbugt, og paa et Nes ved dennes Munding findes en Gaard
Fylingsnes. Deraf maa sluttes, at Fylingr der opr. har været Navn paa
Bugten. Samme Forklaring passer i Aremark, hvor Gaarden ligger ved en
Bugt af Aren. I Fane og I. Holmedal maa det være Indsøer, som har baaret
Navnet; ved Gaardene i Skodje og i Borgund kan begge disse Forklaringer
passe. Se Bd. I S. 185. Navnet maa her opr. have tilhørt enten hele
Engsetvandet eller den mod Sydøst indgaaende Bugt af det, i hvilken der falder en
Aa. Navnet er vel beslægtet enten med Elvenavnstammen F o 1- eller med
Elvenavnet Fy ljå, se NE. S. 56. 62. 319. — Kassnes er vel = Kastnes, af
kast n., Sted, hvor man kaster, udsætter Fiskeredskaber. Kastnes eller
Kassnes findes ogsaa i Tranø. Jfr. Kastvik, udt. Kass-, i Hitteren.
55. L angnes. Udt. lun/jnæs. — Langenes 1603. Langnes
1606. Langnæss 1666. Langness, Langenes 1723.
*Langanes, det lange Nes. Ligger paa et langt Nes, som stikker ud
i Engsetvandet ligeoverfor det kortere Nes, hvorpaa GN. 63 ligger.
56. Fyling store. Udt. fylpig. — Fylling 1603. Storføllingenn
1606. Stoer Fylling 1666. Store Fylling 1723.
Se GN. 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
