Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
ROMSDALS AMT
Iste Led maa være høy n., Hø, som findes i mange Stedsnavne og
sandsynlig sigter til, at Stedet tidligere kun har været brugt som Slaatteng
til Høavling.
42. Rumpen. Udt. rompå. — Rompen 1666. 1723.
Se Vannelven GN. 11, 11.
43. Reiekvain. Udt. rei’akvamm. — Requamb 1606.
Ree-quamb 1617. Requamb 1666. Reqvam 1723.
Reiekvam findes ogsaa som Gaardnavn i Naustdal S. i Førde, BK. 22 b
skr. i Røyar huamme; Gaarden ligger der ved Udløbet af eu Aa, og
Iste Led antages Bd. I S". 23, NE. S. 203, jfr. S. 331 at indeholde et Elvenavn.
Det samme gjelder udentvivl ogsaa her; Gaarden ligger ved en Bæks Udløb
i Brusdalsvandet. Sidste Led er hva mm r m., en Dalsænkning med Aabning
kun til den ene Side (Indl. S. 57).
44. Slettebak. Udt. sléttebåk. — Slettebaek 1603. 1606.
Slettebacke 1616. Slettebach 1666. Slettebache 1723.
Findes som Gaardnavn ogsaa i Hammer, i Tingvold og i Hammerø. Det
kan betyde en jevn, ikke for bråt Bakke.
45. Rrusdal. Udt. brussdäl. — Brusdall 1603. 1606. 1617.
Brußdal 1666. Brusdahll 1723.
Antages NE. S. 24 at indeholde et Elvenavn. Gaarden ligger ved en
til Brusdalsvandet løbende Bæk.
45,4. Hjellen. Kaldes bru’ ssdálsjæUen.
Af hjal lr m., flad Afsats, Terrasse.
46. Mauren. Udt. mauren. — Murren 1666. Muuren 1723.
Findes neppe ellers som Gaardnavn, medens Manren og Mauran i enkelte
Tilfælde findes brugt som Navn paa Skjær. Jeg formoder, at det er
Dyrenavnet maur r, anvendt som Persontilnavn, som her umiddelbart er gaaet
over til Gaardnavn. M a u r r kan paavises brugt som Persontilnavn i MA.
(se AB. 2-5). Navne af nyere Oprindelse paa mindre Gaarde er undertiden
dannede at’ usms. Personnavne eller Persontilnavne. Se Indl. S. 36. — GN.
46—69 ligger paa Fastlandet.
46.2. Duaas. Udt. diVås.
Iste Led er Fuglenavnet dúfa f., som her maa forstaaes om den vilde
Due. Det er indgaaet i adskillige Stedsnavne, saaledes Duaas i Øre, Duvsten
i Melhus, Dueskar i Skjørn, Duklet i Mosviken o. fl.
47. Steinset. Udt. stei’nscÉt. — Stiensett 1616. Steensetter
1617. Steensett 1666. Stensett 1723.
Iste Led kan være Mandsnavnet Steinn; men det kan ogsaa betegne
det Fjeld, som ligger nær Gaarden. Se PnSt. S. 233 li’.
47.3. Langøen. Udt. Wngåina.
48. Støvset. Udt. støfsdét. — Stoffueßeter OE. 3. Stoffsetter
1606. Staffsett 1616. 1617. Stoffsett 1666. Stofset 1714. Stafsett,
Stofsett 1723.
Formodes 1’uSt. S. 238 at være *Stúfssetr eller *Stiifasetr, af
Mandsnavnet S tri fr eller Strifi. Muligt er det dog vel ogsaa, at det kan
komme af Fællesordet stri fr m„ Stubbe (Indl. S. 79). Jfr. GN. 60. Findes
i samme Nutidsform ogsaa i Skjerstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
