Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. VATNE
169
87—89. Strand ytre, midtre og indre. Udt. stranda. —
Ytterstr; nd, Midstrand, Inderstrand 1666. Yttre Strand, Midstrand,
Indre Strand 1723.
* S t r q n d f., Strand. Ligger ved Vestsiden af den fra Romsdalsfjorden
indgaaende Vatnefjoid.
90. Fanneløb. Kaldes far^nn (i Sammensætning fa’ime-). —
Fannde 1616. Fandeløb 1666. 1723 (det bemerkes, at Husene var
flyttede paa Grund af Stenskred).
*Fannalaup, af fqnn f., Sne- eller Stenskred, og laup u., ogsaa
brugt om Skred (Indl. S. 64). Daglignavnet er ligefrem Ordet f q n n, som
det synes i Dat. Strøm siger (II S. 126), at der her «idelig løbe Sne- og
Stenfonde ned fra Fjeldsiden». Bag Gaarden er Fjeldet Fanneknubben.
91. Bjørnegoten. Kaldes bø’ttne. — Biørnebotten 1666 (af øde
ryddet). Biørnegaatten 1723.
O. R. bemerker i Matr., at Bjørnegoten antagelig er en gammel Skrivfeil
for Bjørnebotten. Botn maa her forstaaes om en Indsænkning paa Land,
en Botndal (Indl. S. 45).
92. Ertesvaag. Kaldes vajitin,. — Ertewoig 1603. Erteuog
1606. Erttuog 1616. Ertiswoeg 1666. Ertesvaag 1723.
O. R. bemerker i Matr, at Navnet antagelig er rettere at skrive
Erte-vaag. Som det sees, er s først kommen ind i Skriftformerne fra 1666.
Erter en af de mange Former, som e 1 p t r f., Svane, har antaget i Stedsnavne.
Dette Navn er dog ikke direkte sms. med Fuglenavnet, men dannet af Erta,
der skal være Navn paa et Skjær udenfor Vaagen. Jeg kjender ikke Udtalen
af dette Navn, men formoder, at dets gamle Form er * E 1 p t r, og Vaagen og
Gaarden kan da have hedet *Elptarvágr. Der gaar en Bæk ud i Vaagen;
det er muligt, at denne ogsaa har havt det hyppige Elvenavn E1 p t r (se
NE. S. 40), ligesom man udenfor Mundingen af den Elv, som gaar forbi
Rekdal i Vestnes, og som udentvivl har havt Navnet Reka, har et Skjær af
samme Navn. Jfr. Ertvaag, Aure GN. 9. Hvis Ertesvaag var den rette Form,
maatte man aflede det af et gammelt Navn * E 1 p t i r paa Vaagen.
93. Grøt. Udt. grøt. — Grøtte 1603. Grøett 1606. Grøtt
1616. Grøed 1666. Grøtt 1723.
* G r j ó t n., Sten, stenet Grund (Indl. S. 62). Findes sjelden som
Gaardnavn i Entalsform som her, alm. i Flertalsform, Grøte, Grøtan.
94. Os. Udt. OS. — Ousß 1617. Ouss 1666. Ous, Hous 1723.
Oss m., Elvemunding. Ligger ved Udløbet i Vatnefj ordens Bund af en
fra Vatnevandet kommende Aa.
95. Osgoten. Kaldes ga ten (I). — Gotenn 1603. Oussgotten
1666. Gaatten eller Ousgaatten 1723.
Iste Led er frg. Gaardnavn; om sidste Led se Sande GN. 2. Den
opgivne Udt. kan neppe være rigtig.
96. Yatnehol. Udt. ei opgivet [i daglig Tale bruges vel kun
Brugsnavnene].
96,2. Haugene. Udt. hauan,n,.
97. Yatne. Udt. vattne. — Watna sokn AB. 80. Watthne s.
DN. I 695, 1490. Vathne DN. II 776, 1516. Vatne NRJ. II 99.
Vatne s. OE. 4. Watne s. DN. XIII 771, 1546. Vatne Skibrede DN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
