Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
187
Gnavne, afledede med -a, men ialfald nu svage Huukjønsord, liar man i de
under Sande GN. 63 nævnte *Brimsa, Eidza, * V á g s a og • V i k s a,
maaske ogsaa i Imsa ved Lindesnes og ved Kvitingso.
118,4. Gjerdet. Kaldes heissajære.
118,6. Ølsvik. Udt. ø’llsti/ça.
Maaske opkaldt efter GN. 34.
119. Aasen. Udt. asen. — Aasen og Springervig,
Rydnings-pladse under Heissen 1723.
Springervig er dannet af Dyrenavnet Springer, et Slags Delfin. Efter
Strøm II S. 00 foregik der her paa hans Tid en overordentlig stor Fangst af
Springere.
119,3. Kleven. Udt. Mei’va, Dat. Tclei’vitme.
120. Skarboen. Udt. sTcåWbø’n. — Skarbøo DN. XI 820, 1568.
Skarbøenn 1603. 1606. 1617. Skarbøe 1616. Scharbøen 1666.
Skar-bøen med Skarbøevig, Skarbøe Haug og Myhren 1723.
Se Hjørundfjord GN. 71. Strøm II S. 90 siger, at den har sit Navn af,
at den ligger ved et Fjeld, som har et Par dybe Skar i Toppen.
120.6. Haavarpladsen. Udt. ha varplassen.
Af det endnu i nyeste Tid brugte Mandsnavn Hávar ð r.
120.7. Yillumspladsen. Udt .villamsplassen.
Se GN. 84.
120.8. Trones. Udt. tronäs.
Et ubetydeligt Brug. Det er et ofte forekommende Navn, som
sandsynlig er kommet hid ved Opkaldelse. Jfr. f. Ex. Bd. XV S. 119.
120.9. Osen. Udt. osen.
121. Skarbøvik. Udt. sM’rbøvika. — Skarbøevig 1723, se
GN. 120.
122. Steinvaagnes. Udt. steinvåqn&s. — Jfr. Steinavágr
Fornm. s. V 18. VII 287. Flatøb. II 312. Hkr. 447. 784. 01. d.
heil. S. 1853 S. 185. [i Steinavági Haak. Haak. S. S. 342].
Steina-vágar 01. d. heil. S. 1849 S. 55. [af Steinavage DN. XVI 1, c. 1200],
af Steinauaghe DN. XII 222, c. 1490. Stienuog 1617. Steenvaagnes
1723 (ryddet siden sidste Matr. under Skarboen).
Steina v ågr nævnes i Sagaerne kun som en Havn. Det er den vel
beskyttede Bugt mellem Heissen og Aspøen. Der har dog ialfald ved 1200
allerede været en Gaard af samme Navn, som senere maa være gaaet ind.
Strøm (II S. 156) nævner dog endnu Stenvaag som en Gaard ved Siden af
Stenvaagnes med Bemerkning, at den ogsaa kaldes Aspen. I Steinavágr
kan Iste Led være steina, Gen. Fit. af stein n in. Jeg kan dog ikke
afgjøre, hvad dette isaafald kunde sigte til, Skjær eller Holmer eller
Bergknauser paa Land. Efter Formen var det ogsaa muligt, at 1ste Led kunde
være Gen. af Mandsnavnet Steini (PnSt. S. 233).
123. Drevik. Udt. drivikß. — Drewiig 1714. Drovigen,
oprindelig under Skarboen, 1723.
Findes neppe andensteds. 1ste Led maa være drif n., i Betydning af
Sødrev.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
