Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
ROMSDALS AMT
110. Gaasholm. Udt. gashølm. — Gaasholm 1723.
Sms. med Fuglenavnet Gaas.
111. Stadsnes. Udt. stdssnäs. — Stadzneßet 1723.
Anføres af Strøm som et Sted, beboet af en Mængde Pladsmænd og
Husmænd. Men Navnet er dog vel temmelig nyt som Bostedsnavn. Det kan
maaske være en Sammensætning med staðr m., i dette Ords Brug om noget,
som stikker frem, skyder frem, saaledes særlig om fremstikkende Nes (Indl.
8. 76). Med Hensyn til den nyere Genitivform af lste Led kan sammenlignes
Stadsbygden og Udtaleformen Stasslanne (Statlandet) i Selje.
112. Moldværsmyr. Udt. møllvcersmijra.
112,2. Moldværshavn. Udt. mø"llvcershamna.
113. Sandvik. Udt. sannvilça. — Sanduig 1723.
114. Kjellingset. Udt. tøUingsM. — Kiellingsett 1603.
Killingsetter 1606. Killingsett 1617. 1666. 1723.
•Kerlingarsetr, af kerlingf., Kvinde. De mange dermed sms.
Navne beteguer vel, at Stedet tilhørte en Enke dengang, da Navnet gaves.
115. Flesje. Udt. flæ’sje. — Ffliesie OE. 3 s. (da Ødegaard).
Flidtze 1606. Fliisße 1616. Fliidße 1617. Flessie 1666. Flesie
1723.
•Flesjar, Flt. af fles f., Skjær, som ligger i Vandskorpen (Indl.
S. 60). Jfr. Ulstein GN. 84. Efter Kystkartet er der udenfor Gaarden et
Skjær eller en Holme nær Stranden og lidt udenfor en Undervaudsflu Flesjeflua.
116. Kalvestad. Udt. kdlvesta. — Kallstad 1603.
Kalffue-stad 1617. 1666. Kalvestad 1723.
Den opgivne Udt. betegnes af O. R. som tvivlsom. Navnet er
enestaaende. I Vaaler Sml. og i Biri har man Kalverud, som Bd. I S. 366 og
IV, 2 S. 3 formodes at komme af kal fr m., Kalv. I en Sammensætning
med s t a ð i r kan imidlertid denne Forklaring ikke passe. Man kunde
maaske antage et Kalfi, brugt enten som Mandsnavn eller som Tilnavn, en
svag Sideform til Kal fr, der som bekjendt er et almindeligt Mandsnavn,
ligesom kalfr oftere forekommer som Tilnavn. Denne er den sidste Gaard
paa Suløen.
117. Slinningen. Udt. sltnningjirm. — Slemming (!) 1603.
Slendingen 1606. Slinding 1617. Slindingen 1666. Slinningen 1723.
Ligger paa Østspidsen af Øen Heissen. Som antagelig beslægtede Navne
kan nævnes Slinde i Sogndal (Sogn) og Slindan i Selbu, maaske ogsaa
Sklinden, en Samling Udøer i Leka. Staar mulig i Forbindelse med Slind f.
i nogen af de hos Aasen anførte Betydninger: Tverbjelke, fast Bret eller
Trappetrin, Side. Jfr. Bd. XIV S. 388. XV S. 372.
118. Heissen. Udt. hei’ssa, Dat. hei’ssenç. — [af Heiz DN.
XVI 1, c. 1200]. i Hæidz DN. V 132, 1344. af Heidz AB. 79. Hittzen
NRJ. II 100. Hißen [Yttrehißen, Nordrehißen] OE. 3. Heßenn 1603.
Hedtzenn 1606. Heidßen, Heßen, Hedtzen 1616. Heidzen 1617.
Hesßen 1666. Hessen 1723.
Heiz (H e i ð z), egentlig Navn paa den mindre 0, hvorpaa Gaarden
ligger. Det maa være en Afledning paa -s af heiðr f.. Hei. Heiðs har
efter S. B. ogsaa været Navn paa en Elv i Bygland (Bd. VIII S. 199). Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
