Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
ROMSDALS AMT
149. Grimstad. Udt. grimmsta. — Grimstad 1603.
Grimb-stadt 1606. 1617. Grimbstad 1666. Grimstad 1723.
•Grímsstaðir, sms. med Mandsnavnet Grim r (PnSt. S. ’94).
150. Grytebost. Udt. grftebósst. — Gridebostad NRJ. II 106.
Grytebostad OE. 3. Grødebust 1603. Grodbostadt 1606. Grydebostad
1617. Grydebust 1666. Grytebust 1723.
•Grýtubólstaðr. Da der gaar en liden Aa forbi Gaarden, er lste
Led antagelig det hyppige Elvenavn Grýta (jfr. NE. S. 81), af grj ót n,
Sten. Sidste Led er bols ta ð r m., Bosted (Indl. S. 44). Dette Navn findes
ikke andensteds.
150,6. Finvik. Udt. fi’tmvik/i.
151. Slotsvik. Udt. slø’ssvi/ça. — Slotzwigen 1603. Slodtzuig
1606. 1666. Slodsvig 1723.
Kommer vel snarere af Slot i Betydning af en Bygdeborg end af Slaatt n.,
Slaatteng. Se Indl. S. 76 og Bd. I S. 119.
152. Kvalstein. Udt. kvalstein. — Kolsten NRJ. II 106.
Qual-steen 1603. Qualstienn 1606. Qualsteen 1666. Qvalsteen 1723.
Formodentlig egentlig Fjeldnavn. Iste Led kunde maaske være li val 1
m., isoleret, rundagtig Høide, jfr. Rovde GN. 85. Mindre rimeligt synes det,
at det skulde være Dyrenavnet h v a 1 r. Navnet findes neppe andensteds.
153. Myklebost. Udt. mykklebösst. — Møkelbolsted DN. II
725, 1495. Møglebostad NRJ. Il 106. Myklebostad OE. 2.
Møche-bost 1603. Mockelbostadt 1606. Mochelbust 1666. Møchlebust 1723.
•Miklibólstaðr, se Vannelven GN. 7.
154. Svinøeii. Udt. svVnøina. — Suinøen 1666
(Rydnings-plads, da atter ode).
Ligger i Ellingsøfjorden ved Siden af lille Kalvøen. Et meget udbredt
Onavn. Oftest har det vel sin Grund i, at man har brugt at sælte Svin ude
paa Øer om Sommeren. Om saadan Brug beretter Strøiu II S. 441 med
Hensyn til den langt tilhavs i Herø Sogn liggende Svinø. Undertiden kan
det vel ogsaa sigte til en Fjeldformation eller et heit Nes, ligesom Galten
bruges som Fjeldnavn.
155. Sperre. Udt. spærre (spære?). — Spordh NRJ. II 106.
Sperre 1603. Spere 1606. Sperre 1616. Sparre 1617. Sperre 1666.
1723.
Ligner i Nutidsformen Spærre i Vaale, i Sperro HB. 65, som Bd. VI
S. 102 henføres til sperra f., Bjelke, Tømmerstok eller en Samling af
saadanne. Det kan dog ikke være samme Navn, da Spordh i NRJ. ikke kan
være et rent Paafund, men udentvivl indeholder et Minde om en gammel
Form. Det hører maaske til s p o r ð r m., Hale, især paa Fiske. Det kunde
da være beslægtet med Sperillen i Hevne, som jeg Bd. XIV S. 93 har troet
at kunne opfatte som opr. Elvenavn. Det synes muligt, at • S p o r ð f., efter
samme Ideforbindelse, kan have været brugt som Navn paa eu kort Elv. En
saadan findes der nær Gaarden. Nutidsformen er dog paafaldende efter denne
Forklaring, og den bliver derfor meget usikker.
156. Tik. Udt. vik. — Vigh NRJ. II 106. Wig 1603. 1606.
1617. Wiig 1666. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
