Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
ROMSDALS AMT
kunde gjøre det noget tvivlsomt, om sidste Led er det almindelige tu pt,
t o p t f., Hustomt, da th i denne Jordebog i Regelen gjengiver ]). Der findes
dog enkelte Exempler ellers paa, at det er brugt for t.
3, 18. Bakken. Kaldes bakkeplassen.
4. Otterlei. Udt. otterleia.
Efter Nutidsformen kan det ikke være *Otrleea, Liggeplads for
Oter, men er vist ’Otrleið eller * O t r a 1 e i ð, af 1 e i ð f.. Vei, altsaa: en
Vei, som Oteren pleier at gaa. Navnet falder da i Betydning sammen med
Ottersti i Tjømø (Bd. VI S. 258).
4. 12. Daviken. Udt. daviJça.
Da det er to noget større Gaarde, er det neppe Opkaldelse efter
Bygdenavnet Daviken.
5. Uren. Udt. ú’ra, Dat. -rinne. — Vrren 1617. Wliren 1666
(to Strandsiddersteder uden Avling). Uhren 1723 (ligesaa).
* U r ð f., Ur, Stenur. GN. 5 — 9 ligger paa Flemsøen.
6. Nogva. Udt. naggva. — Nøgwed 1603. Noguedt 1606.
Nogveed 1617. Nougwed 1666. Nogveed 1723.
•Nqggvin? Sidste Led er sikkert v i n; lste er sandsynlig (h)n øggr,
sparsom, knap, karrig. Navnet maa da sigte til indskrænket Jordvei,
hvorved det i Betydning bliver en Modsætning til Longva paa den anden Side
af Øen. Jeg kjender ellers intet Navn af denne Stamme, uden det skulde
være Naggen, en Bo vestenfor Haramsø.
6,3. Haraviken. Udt. haravilça.
Iste Led er maaske Dyrenavnet Hare.
7. Rogne. Udt. ro"ngne. — af Rawnar AB. 79. Rogne DN.
II, 776, 1516. OE. 3. Rongne NRJ. II 98. Ragne, Rogne 1603.
Rogne 1606. Roegnne 1617.’ Rougne 1666. Rogne 1723.
R a u n a r. Det er her vanskeligt at afgjøre, om det er Flt. af raun f.,
Rogn, Rognetræ, eller af raun n., nøgen Fjeldgrund, især brugt om Holmer
og Skjær (Rognan). Af det første kommer vel Rognan i Aure (GN. 58) og i
Sparbuen, og det er maaske ogsaa den rimeligste Forklaring her. I modsat
Fald kunde Gaarden have faaet sit Navn af den udenfor liggende
Rogn-holmen. Jfr. Indl. S. 69 f. Et ganske andet Navn er Rogne i 0. Slidre (se
Bd. IV, 2 S. 305).
7,3. 7. Klongrene. Udt. khYngranne.
Af k 1 u n g r m., Tornebusk.
7,9. Nygjerdet. Udt. ný\jære.
7,10—13. Rognegjerdet. Udt. ro~gnejære.
8. Longva. Udt. langva. — af Longuin, Longyn AB. 79.
Lagwen (!) NRJ. II 98. Languen OE. 3. Lanngwed 1603! Langum,
Languedt 1606. Langued 1616. 1617. Langwed med Berge 1666.
Langveed med Berge 1723.
Løn g vin, af Adj. lan g r og vin f. Navnet betegner en i Længden
vid Jordvei, jfr. Nogva. Samme Navn er Langvin BK. 13 a i Indviken,
nu ei i Brug, da Gaarden er Præstegaard.
8, 10—13. Stølen. Udt. stølen, Dat. -la.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
