Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. HARAM
205
8, 14—16. Neset. Udt. næse.
9. Flein. Udt. flcémm. — af Flodhambre AB. 79. Fflødhamer
NRJ. II 98. Ffladem OE. 3. Flam 1603. Flamb 1606. Floemb,
Flamb 1616. Fliemb 1617. Flemb 1666. Flem med Stølen 1723.
[Jfr. Fladensø DN. XII 789, 1552],
Flóðhamarr. Nåtidsformen viser en meget eiendommelig
Sammendragning. -hamarr bliver ellers som sidste Led sammendraget til -am,
-aam eller -om. Nærmest lig dette Tilfælde er Knem, udt. Knæmm i
Strømmen, af K n é h a m a r r; men der er den nuv. Form aabenbart betinget af
e-lyden i Iste Stavelse. I Fflødhammer fra 1520 maa man vel se en
Overgangsform. Med Hensyn til denne Overgang af ó til ø kan sammenlignes
Flølo i Breim, a f Flodula BK., og Floda sokn i Hallingdal, nu Flaa,
udt. Flø. Formen Floemb af 1616 viser formentlig en Sammenblanding af
en bevaret Skriftform og en da allerede brugelig Form Flem. F1ÓÖ- i Iste
Led maa være flóð f, stigende Havvand, Oversvømmelse. Det kunde ligge
nær at søge et Modsætningsforhold i Betydning mellem dette Navn og Fjørtoft.
9, 13. Stolen. Udt. stø’len. — Underbrug under GN. 9 i 1723.
9. 14. Eidet. Udt. eie.
10. Ulla. Udt. tilla. — Vllen NRJ. II 103. [Vblen OE. 3,
anført ved Siden af Longva], Vllenn DN. XII 789, 1552. Wldenn
1603. 1606. Vllenn 1616. Vlle 1617. 1666. Oulle, Ulle med Ulle
Holm 1723.
•Ullin, en Sammensætning med vin. I Iste Led ligger der
sandsynlig et Elvenavn * U 11, som Bd. Ill S. 188 formodes at ligge i Gaardnavnet
Ulleren i S. Odalen, og som endnu er bevaret i Ulla i Suldal. Se NE. S. 285.
Der falder eu Kvernbæk ud ved Gaarden. Jfr. ogsaa Søkkelven GN. 14,4. —
GN. 10—14 ligger paa Haramsøen.
10,2. Kvernliolmen. Udt. kvætmhålmen.
Kvern- i saa mange Navne paa Holmer og Skjær kan dels have sin
Grund i Formen, der er sammenlignet med en Kvernsten, dels have Hensyn
til Brændingen, der ligesom maler omkring dem.
11. Ausnes. Udt. au snes. — Ewersness NRJ. II 103. Axnes,
Oxnes 1603. Oxnes 1606. Ousneß 1616. 1617. 1666. Ousnes 1723.
Kunde nok tænkes opstaaet af ’Austnes, hvilket vilde passe til
Beliggenheden paa den inderste Pynt af Øen. Det er ogsaa i nyere Tid blevet
skrevet Østnes. Men det er isaafald lidet forstaaelige at Navnet skulde være
saa misforstaaet i Jordebøgerne. Man kunde tænke paa ’Ausunes, af
ausa f., som meget ofte bruges som Navn paa Skjær, desuden ofte om rund
agtige Bugter, men ogsaa om rundagtige Situationer paa Land. Jfr. Bd. II
S. 256.
12. Myskja. Udt. myssja.— Møsche 1603. Møesche, Miøsche
1617. Mødsche 1666. 1723.
* M y s k i n, en Sammensætning med vin. Iste Led kan være et
Elve-navn af Stammen Musk-, se NE. S. 167 og 327, maaske beslægtet med
muska, støve, ryge, drive, eller efter S. Bugges Formodning dannet af m iis f.,
Mus. Der gaar en Kvernbæk forbi Gaarden.
13. Aakre. Udt. a kre. — Ogre NRJ. II 103. Acher 1603.
Ackere 1606. Aaker 1616. Aaekre 1617. Aachere 1666. Aacherøe
1723.
* A k r a r, Flt. af a k r m., Ager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
