Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
ROMSDALS AMT
Sidste Led, -bø, er vel her at opfatte i den nyere Betydning, «indhegnet
Græsmark i Nærheden af en Gaard». Navnet betegner da vel en saadan
Mark, som har været brugt til Græsning for Svin. Jfr. de hyppige Navne
Svinøen og Svineland.
28. Skorgen. Udt. skå’rgå, Dat. -gen. - af Skorgo AB. 77.
Skorghe NRJ. II 87. Skorwenn OE. 5. Skrogen (!) DN. X 805, c.
1550. Skarren, Skoruen 1610. Schorgen 1633. 1669. 1723.
Er Elvenavnet S korga (eller Skarga), brugt som Gaardnavn; det
har her opr. tilhørt Skorgelven, der falder i Fjorden mellem Skorgen og
Skorgenes. Om Elvenavnet se Vannelven GN. 72, hvor det har ubestemt,
medens det her har bestemt Form.
29. Fremstedalen. Udt. fr&mmstdalen. — Framsdall 1610.
Fremestedall 1632. Fremisedall 1633. Frembstedall 1669.
Fremste-dall 1723.
Har Navn af, at den ligger øverst i Skorgas Dalføre. Navnet falder i
Betydning sammen med Øfstedalen (GN. 16).
29. 11. Auspholen. Udt. ausspólen.
Ausp- er antagelig en ellers neppe forekommende Udtaleform af Osp-,
Asp-, af Trænavnet q s p. Er en Sæter.
30. Ellingsgaarden. Udt. cellingsgaren. — Ellingøen,
Ellingsøen 1610 (Opsidderen hed da Elling). Ellingsgaard 1669.
Ellingsgaarden 1723.
Sms. med Mandsnavnet Elling, det gamle E r 1 i n g r.
31. Kristisæteren. Udt. kri sstisétra. — Chrestensetter 1610.
Christeseter 1632. Ghristisetter 1633. Cristiselter 1669.
Christi-sætter 1723.
Sms. med Kvindenavnet Kristi, en Forkortelse af Kristin (PnSt. S.
169). Sidste Led er sætr n., Sæter. Gaarden, som ligger et Stykke oppe i
Skorgédalen, maa tidligere have været Sæter.
32. Kjelbotn. Udt. kfilbåttn. — Kielbotten 1610. Kieldbotten
1633. Kielbotten 1669. 1723.
Kjetelbotn (oftest udt. Kjel-) bruges nu i Folkespr. i Betydning af en
Kjedelbund. Naar det er anvendt som Gaardnavn, kunde man formode, at
det indeholder en Forsterkelse af den Betydning, som allerede ligger i botn:
dyb Indsænkning paa Land (Indl. S. 46). Gaarden ligger oppe i
Skorge-dalen. Kjelbotnet findes som Gaardnavn, men egentlig Navn paa en liden
Fjord, i Fosnes; men der er Ketill antagelig et ældre Navn paa Fjorden
(se Bd. XV S. 339).
33. Skorgenes. Udt. skamcese. — Skarnes 1610. Schorgnes
1632. Sehornæs 1669. Schorgenes 1723.
Sms. med Elvenavnet Skorga, se GN. 28.
34. Viken. Udt. vik,a. — Wigen 1610. Vigge 1633. Wiig
1669. Wiigen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
