Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SYLTE
213
19,8. Haugen. Skal kaldes bjø’rmhauen.
20. Sørsylte. Udt. sør sylte. — Sylthe NRJ. II 87.
Syder-syltte DN. X 806, c. 1550. Syltte 1610. Sørre Sylte 1669.
Sørsylte 1723.
Se GN. 13.
20,5. Syltebøen. Udt. sytfebðn.
Jfr. Eresfjorden GN. 9.
21. 22. Eidhainmer indre og ytre. Udt. et hammaren. —
Lille og Store Hammer 1610. Eidhamer 1632. Eidhammer 1633.
Inder, Ytter Eidhammer 1669. 1723.
Eid- i lste Led kan her kun sigte til Overgangen fra Tresfjordens Bund
til Ørskog i Søndmøre. Denne Gaard ligger dog et Stykke nde paa
Vestsiden af Fjorden. Der kan maaske have været en nu forsvunden Gaard Eid
noget længere inde, af hvis Navn dette er dannet.
22,3. Teigen. Udt. teien.
Af teig r m., afdelt, afgrændset Stykke (Indl. S. 81).
23. Løvik. Udt. løviJça (ø mod æ). — Løuige 1610. Løeuig
1633. Løwigen 1669. Løewiig 1723.
Efter Udt. antagelig * L q ð u v i k, af 1 a ð a f., Lade, Kornlade, ligesom
Løvik i Vevring, som BK. 23 b skrives L o d u v i k. Samme Navn er vist
ogsaa Volden GN. 143 og Stangvik GN. 42. Ganske forskjelligt er Lauvik
(f. Ex. Tingvold GN. 48), som ogsaa ofte har været skrevet Løvik.
24. Kjøpstad. Udt. Içøffsta (ø mod æ). — Kyøffstaa, Kiøstaa
1610. Kiøbstadt 1633. Kiøbstad 1669. 1723.
Kjøpstad findes ogsaa som Gaardnavn i Gildeskaal, og tidligere har der
været en Gaard Kiøbstad i Kaupanger i Sogn. Paa det sidste Sted ^er det
maaske ældre ’Kaupstaðr, Handelssted, Kjøbstad. I Gildeskaal skrives
det derimod i AB. af Kepstadom og er altsaa virkelig et Navn paa
-staðir, hvis lste Led sandsynlig er et Persontilnavn (keppr eller keptr,
se Bd. XVI S. 187). Rimeligst er det vel, at Navnet ogsaa her har en
lignende Oprindelse. Ihvertfald viser Udt. med Sikkerhed, at det ikke kan
være opr. Kaupstaðr.
25. Eikenes. Udt. eihnæse, eikancese. — Egnes 1610.
Eche-nes 1669. Eichnes 1723.
* E i k i n e s, af e i k i n., Egelund, eller * E i k a n e s, sms. med Gen.
Flt. af e i k f., Eg.
26. Bjermeland. Udt. bjð’rmelann. — af Biarmalande AB.
77. Barmeland OE. 5. Byørlandt, Bierumland, Byørrumlandt 1610.
Biermmelandt 1633. Biørmeland 1632. 1669. Biermeland 1723.
Bjarmaland. Maa være opkaldt efter Landskabet Bjarmeland ved
det Hvide Hav af en Mand, som havde gjort Tog did. Navnet kan derfor
neppe være yngre end Vikingetiden. Ogsaa ellers findes nogle Exempler
paa gamle Gaardnavne, som er opkaldte efter Landskaber i Udlandet. Se
Indl. S. 8.
26, 4. Naustvollan. Udt. nau stvållarm.
27. Svineboen. Udt. svinabðn. — Suinebøe 1632. Suinebøen
1633. Suinebøe 1669. Svinebøen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
