Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
ROMSDALS AMT
74.4. Hjellen. Udt. jœ’Hen.
Af hjal lr m., høitliggeude Flade (Indl. S. 56).
75. 76. Nakken øvre og nedre. Udt. na/çlçirm, Dat. -Jga. —
Nackenn 1610. Øffuer, Neder Nachen 1669. Øvre, Neere Nachen
1723.
•Nakki m., Nakke (Indl. S. 68). Har Navn af, at den ligger oppe i
et Fremspring af et Fjeld.
76.2. Kirkeland. Udt. lçé’r/çelann.
Har vel Navn af, at Jorden har tilhørt en Kirke.
76,9. Nakkesjøen. Udt. nakkesjýn.
Et Exempel paa den især i Nordland, men ogsaa undertiden længere
syd forekommende Sammensætning af -sjøen med en Gaards Navn for at
betegne dennes Landingsplads (Indl. S. 81))
77. Hjelstein. Udt. jællstein (ogsaa jcéll-). — Giellestadh (!)
NRJ. Il 88. Giellesten DN. XII 751, 1544. Gielsten, Gillesten 1610.
Giellesten 1632. Gillesten 1633. Gildesten 1669. Gillesten 1723.
O. R. formoder, at det kau være samme Navn som Hjalparsteinn,
nu Hjelp8tein i V. Toten, om hvilket han tror, at der ligesom ved Hjalpar
berg, nu Jerberg, i Rakkestad til Grund for Navnet har ligget eu
Foie-stilling om, at der i Stenen (Berget) har boet velsindede Underjordiske, af
hvem deres menneskelige Naboer har ventet Hjelp. Jfr. Bd. I S. 98. Da der
munder ud en større Aa ved Gaarden, tinder han det dog ogsaa muligt, at
lste Led kan indeholde et Elvenavn af Stammen Hjalp-, hvortil der ogsaa
ellers tindes Spor. Se NE. S. 103. En væsentlig Indvending mod begge
disse Forklaringer synes dog Udt. at være, og at samtlige Skriftformer har
G-i Forlyden. Man kunde derved ledes til at sammenstille det med det
forsvundne. RB. 204 nævnte, i Giællæstæini i Sem. Om dette bemerkes
Bd. VI S. 230, at lste Led enten kunde være et Elvenavn af Stammen
Gjall-(se NE. S. 70) eller Adj. gjall r, som bruges om sterk, skarp Lyd og i
Forbindelse med steinn vel kunde betegne, at t. Ex. Slag paa Stenen
frembragte en paafaldende, sterk, klingende Lyd. — Elven har sterkt Fald.
77.3. Neset. Udt. næse.
77.5. Dragneset. Udt. dragnæse.
Drag- er her maaske, efter Stedets Beliggenhed, at forstaa om Bølgedrag,
saa at Navnet bliver i Betydning beslægtet med Bremnes.
78. Rekdal. Udt. rækkdal. — af Rektale AB. 77. Rette (!)
NRJ. II 88. Rekdaell OE. 8. Reckdall DN. X 806, c. 1550.
Recke-dall 1610. Rechdall 1633. Reckedall 1669. Ræchedahl 1723.
Iste Led indeholder sandsynlig Elvenavnet Reka, som maa hænge
sammen med Verbet reka og betegne «den drivende» eller «den, som fører
meget med sig» (NE. S. 189). Der falder her ud en Aa. Udenfor dens
Munding ligger et Skjær Reka, udt. rækå, som maa have Navn efter Elven.
Jfr. GN. 67.
78.4. Sandan. Udt. sandann,.
78, 6. Reset. Udt. re se.
Af ris n., Forhøining, Høidekam.(Indl. S. 70).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
