Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
ROMSDALS AMT
14. 15. Frisvold nedre og øvre. Udt. frtsvåll. — af
Fridriks-welle AB. 75. Ffrøeswold NRJ. II 90. Ffriisuall OE. 7.
Friisze-woldt, Friiszwoldt DN. X 800, c. 1550. Frißvall 1610. Frisuoldt
1633. Friswold 1669. Neere Friiswold, Over Friisvold 1723.
FriðreksvQllr, sms. med Mandsnavnet Friðrekr, som i Norge
kan paavises brugt tidligst 1060.
16. Haukeberg. Udt. haulcebär. — Hogbergh NRJ. II 90.
Huckebergh DN. X 800, c. 1550. Haberige 1610. Hockeberig 1632.
Hoekeberreg 1633. Hocheberg 1669. Houcheberg 1723.
* Hankaberg, hvori lste Led er Gen. Flt. af hauk r m., Høg.
Samme Navn er maaske Hauper i Biri; forøvrigt kan det sammenligues med
Navne som Rafnaberg ogValabjqrg.
16,3. Søberg. Udt. sö’bœrg.
Formodentlig et nyere Navn, som kan betyde «Søndre Berg».
17. Norvik. Udt. nø’rvi/ça. — af Naruik AB. 75. Norwiick
OE. 7. Nedreuige, Noruig 1610. Noruig 1632. Noruigen 1669.
Norwiig 1723.
Navnets Forklaring er tvivlsom. At opfatte lste Led som Nord- er ikke
muligt efter Formen i AB. I denne maa Nar- formodentlig læses Når-.
En Forklaring, jeg kan tænke mig, er, at dette er en meget tidlig indtraadt
Lydforandring af n ó r, som man har i Naarum i S. Land, af N ó r e i m r, og
mulig i Naara i Grytten. Isaafald vilde Navnet være det samme som i Norvik
i Ytterøen, af nór n., trangt Sted i Elv, Sund, Fjord eller Indsø (Indl. S. 69,
jfr. Bd. XV S. 169). Med Hensyn til Udt. kunde da sammenlignes, at
Nóreimr i Gol nu udtales Nøreim. O. R. antyder ogsaa den Formodning,
at lste Led kunde være nåri m., Svange, den smalere Del af Kroppen
mellem Hoftebenene og Ribbenene. Dette kunde passe godt til
Stedsfor-holdene. Halvøen mellem Rødvenfjorden og Romsdalsfjorden indknibes nemlig
ved Norviken og ved Eidsbugteu paa den anden Side til det smale Eid,
hvoraf GN. 20 har Navn, og dette Eid er ganske lavt mellem Fjelde paa
begge Sider.
18. Hatle. Udt. ha hie. — Hasle NRJ. II 90. Hosthe (!) DN.
X 800, c. 1550. Haßell 1610. Hattle 1633. Hatle 1669. Hatlen,
Hatle 1723.
• H a s 1 a r, Flt. af Trænavnet hasl. Findes i denne Form ogsaa i
Frænen. Ellers har man i dette Amt alm. Entalsformen Hatlen.
19. Eidsvold. Udt. ei’svållann, Dat. -vållå. — Eswaldt 1610.
Edtzuoldt 1633. Eidtzuold 1669’" Éidzwold 1723.
Sms. med den flg. Gaards Navn.
20. Eide. Udt. eie. — af Eidhe AB. 75. Edh NRJ. II 90.
Eyd OE. 7. Ede 1610. Eide 1666. 1723.
Eið n., Eid. Se under GN. 17. Den nuv. Form er udgaaet fra Dat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
