Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. EID
227
5. Gjerset. Udt. jærscét. — Gerdsetter NRJ. II 90. Giersett
1610. Gierdsett 1633. Giersett 1669. Gierset 1723.
Se Borgund GN. 168. Ogsaa her gaar der en Bæk forbi Gaarden.
6. Klungnes. Udt. lclongndés. — af Klungunese AB. 75.
Klong-ness NRJ. II 90. Klungenes OE. 7. DN. X 800, e. 1550. Klognes,
Klongnes 1610. Klonngnis 1633. Klungnes 1669. 1723.
Kau nærmest sammenlignes med Klones i Vaage, som i 16de og 17de
Aarh. skrives Klunngnes og Klungenes og derfor maa være ældre
Klungr-nes eller K 1 u n g r a n e s, af klungr m., Nypetorn, hvoraf saa mange
Stedsnavne er dannede (Bd. IV, 1 S. 79). Denne Forklaring er imidlertid her
ikke forenelig med Formen i AB., forsaavidt denne ikke er feilskrevet Denne
kunde lede til at formode et Elvenavn i Iste Led; men der synes her ikke
at være noget Vandløb.
7. Gyldeiiaas. Kaldes åsen. — Gyldenaas 1632. 1633. 1669.
1723.
Er vel et temmelig nyt Navn, forsaavidt det ikke er en forvansket Form.
Jfr. Gyldenvandet i Steigen, som er urigtig Form for Gynnelvand, se Bd.
XVI S. 255. Se ogsaa Grytten GN. 55.
8. Hagen. Udt. håjin,n, Dat. haga. — Houge 1632. Hagge
1633. Mogensaashage 1669. Hagen 1723.
•Hag i m., indhegnet Jordstykke, Havnegang (Indl. S. 52).
!). Monsaas. Udt. niånså. — Manessaas AB. 77. Monsaas
1610. Mougensaas 1632. Moennaas 1633. Mogensaas 1669. 1723.
Den underlige Form i AB. formodes PnSt. S. 183 maaske at kunne være
ru Forvanskning for * M u n á n s á s s, af Mandsnavnet Munáiin. Det kan
til Sammenligning merkes, at Monansøy (AB. 38) i Stjordalen, som er
sms. med dette Mandsnavn, ogsaa i nyere Jordeboger er blevet til Mogensø.
I Udtaleformen har man et sjeldent Exempel paa, at sidste s er bortfaldt
ved Dissimilation.
10. Torvik. Udt. tørrviJça. -— i Þorvikom DN. III 367, 1390.
af Thorwikom AB. 76. Tørwigh NRJ. II 85. Thoruigen 1610. Toruig
1632. Thoruig 1633. Torwigen 1669. Torwiigen 1723.
Se Vannelven GN. 44.
11. Hamre. Udt. hd mimre. — Hamer 1610. Hambre 1632.
Hamre 1669. 1723.
* II a m a r r m., Berghammer (Indl. S. 53). Nutidsformeu er snarere
udgaaet fra Dat. Ent. Hamri end fra Fit. Hamm.
12. Stroinme. Udt. straume. — Strom NRJ. II 90. Strome
DN. X 800, c. 1550. Strome 1633. Stromme 1669. 1723.
* S t r a u rn r ni., Strøm. Ligger ved det korte Afløb fra Hamrevandet
til Rodvenfjorden, hvorigjennem Strømmen gaar meget stridt ud og ind ved
Fjære og Flod. Nutidsformeu er snarest Dat. Ent.
13. Ora. Udt ora (uforandret i Dat.). — Ørre 1610. Oure
1632. Ourre 1633. Øure 1669. Ora, Oera 1723.
Efter O. R. *Uröin, af u r i) 1’., Steuur, og vin, altsaa samme Navn
som Uri, Norddalen GN. 7. Urd heder nu i denne Egn Or. Denne
Forklaring er vist rigtig. Et forskjelligt Navn er isaafald Ore i Vnnse, der
ligesom Oren i Lunner er opr O ö r i u, hvori 1ste Led sandsynlig er
Træ-navnet ol r (se Bd. IV, 2 S. 120).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
