Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
ROMSDALS AMT
•Akr m., Ager (Indl. S. 41)? Som 2det Led i sammensatte Navne er
dette Ord nu meget ofte blevet til -aak. Men usms. findes denne Form ikke
ellers. Dette gjør den anførte Forklaring meget tvivlsom, især da den ikke
finder nogen Støtte i Skriftformerne. O. R. antyder, at det kunde være ok n.,
Aag, som lindes i nogle Navne, vel grundet paa en Sammenligning med noget
i Situationen, saaledes i Okan og Okfjorden i Velfjorden (Bd. XVI S. 48) og
Aak vik i Halse (GN. 13).
21. 1. Aakesreiten. Udt. alcesreiten. — Reten 1633.
Aags-reitten 1669. Aagsreiten 1723.
22. Devold. Udt. de’våll (i Kors S. opgaves Udt. at være
dævæll, maaske den virkelige Udt. ogsaa paa Stedet). — Dynwoldh
NRJ. II 86. Dyguille, Dyguelle DN. X 799. 801, c. 1550. Deuall
1610. Deuvold, Deuold 1633. Dewold 1669. Devold 1723.
Vel *DigrvQllr, hvori lste Led er Adj. d i g r, vel nærmest i
Betydningen «stor». Omtr. samme Betydning har Gaardnavnet Digrin, nu
Digre, i Strinden og i Singsaas. Samme Forled har man i Degvol, udt. De-,
i V. Toten, hvor sidste Led imidlertid er v á 11, i Degrum (Dig r ei mr) i
Enebak, maaske ogsaa i Devegge i Nes Hall., og fremdeles i det ofte
forekommende Digernes eller Digranes.
23. Mjelva. Udt. mjð’lvd. — a Miolfuinnæ, Mioluinnæ DN. V
545, 144-8. Melwen NRJ. II 86. Mielffue DN. X 801, c. 1550.
Melle 1610. Mielued 1632. Mielluedt 1633. Melffue 1669. Mielve
1723.
Mjqlvin, sms. med vin. Et beslægtet Navn er vel Mjelve i Bolsø,
som dog ikke kan være ganske det samme (se Bolsø GN. 46), og mulig Mjele
i Dverberg og Ønavnet Melø, opr. *Mjqlva, i Helgeland. Jfr. Mjøl va, Navn
paa et Engstykke paa Vist i Værdalen. De maa vel afledes af mj<jl n..
Mel, i Stedsnavne vel brugt i en noget forskjellig Betydning, f. Ex. fin Sand.
Fjernere beslægtet er maaske ogsaa den Stamme mjald-, som man har i
Mjelde i Haus, i Lærdal, i Bodin, i Steigen og i Tromsøsundet, i Mjeld i
I. Holmedal, i Mjeldeim i Haus, i Mjeldelien i Lavik, i den forsvundne Gaard
Mjelde i Jostedalen, hvorefter den nuv. Gaard Mjelvær har sit Navn, samt
endelig i de med vi n sms. Navne Milli i Eidsvold og Milde i Fane. Stammen
mjald- anser dog S. B. fra Formens Side nærmest beslægtet med Adj.
mildr. Se Bd. II S. 383. XVI S. 173. 202.
24. Hølj en es. Udt. hfrljenäs. — Hyllienes DN. XII 240, 1490.
Helnees NRJ. II 86. Hellienes DN. X 801, c. 1550. Hollenes 1610.
Hellesnes 1632. Hollisnis 1633. Hyllisnæs 1669. Helgenes,
Hølles-ness 1723.
*Hy lj arnes, hvis lste Led er Gen. af hy lr m., Høi (PnSt. S. 126).
Maa have Hensyn til en Høi i Rauma.
25. Crøttøren. Udt. grøttøira.
Formodentlig et nyere Navn, sms. med Gaardnavnet Grytten.
26. Aandal. Udt. anndal. — Affuendall DN. X 801, c. 1550.
Andall 1632. Offuendal 1669. Aandahl 1723.
Aandal findes ogsaa i Frænen og i Øre; der kan det efter ældre
Skriftformer sees i lste Stavelse at indeholde en Stamme Am-, vel et Elvenavn
(jfr. NE. S. 5). Efter Formerne af 1550 og 1669 synes det ikke muligt at
antage den samme Oprindelse her. Men jeg kan heller ikke give nogen anden
rimelig Forklaring af Navnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
