Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. GRYTTEN
233
27. Nes. Udt. næs. — a Nese DN. II 264, 1354. i Nessi DN.
III 269, 1364. Nes AB. 76. Ness NRJ. II 86. Nes 1610. Neßie
1633. Nes 1669. Næss 1723.
N e s n. Gaarden ligger paa et i Romsdalsfjorden nordenfor Raumas
Udløb udskydende Nes.
28. Nessæteren. Udt. næssétra.
29. 30. Skorgen ytre og indre. Udt. sfcø’rgå, Dat. -gen. —
af Skorgo AB. 75. [af indre Skorgo AB. 76]. Skoruen DN. X 799,
c. 1550. Skoruen 1610. Schorgen 1633. 1669. Ytter, Inder Schaargen
1723.
Skorga (Skarga) f., egentlig Navn paa den her udfaldende Elv. Se
NE. S. 223 og Vannelven GN. 72. Elven løber gjennem en dybt nedskaaren
Dal. GN. 29—36 ligger paa Nordsiden af Isljorden.
31. Ljøsaadalen. Udt. jø seldalen.
Et Sæterbrug, som ligger ved en Tverelv til Skorga, som heder Ljosaaen,
af Adj. ljóss, lys (NE. S. 146). Jfr. Rovde GN. 99.
32. Hregerltolm. Udt. hægerliølmen. — Herhollum,
Heger-hollum 1610. Hegerholm 1633. Hegerholmen 1669. Hægerholm
1723.
Iste Led maa være Fuglenavnet heg ri. Jfr. Borgund GN. 87,10 og
Tingvold GN. 84.
32,2. Sjoloipet. Udt. sjø"løipe.
I en anden Form har man samme Navn i Sjølaupet, Veø GN. 39,4 og
Nesset GN. 27, 2. I Veø og i Nesset forklaredes Ordet mig som betegnende
en Havnegang, som strækker sig lige ned til Søen. Findes ikke opført hos
Aasen eller Ross.
33. Nakken. Udt. nefkfeinn, Dat. natøa. — Nakeen 1633.
Nache 1669. Nachen 1723.
•Nakki rn., Nakke, egentlig Fjeldnavn (Indl. S. 68).
34i Einangen. Udt. ei"nany\,inn. — Emang (1) 1633. Einangh
1669. Enang 1723.
Findes oftere som Gaardnavn, dels i bestemt, dels i ubestemt Form,
saaledes i Vaage, i V. Slidre, i Sigdal, i Nissedal, i Hegre og tidligere i
Strinden. Det maa vel forstaaes dels i den af Aasen fra Lofoten opgivne
Betydning: Bjergpas, dyb Tverdal, dels i den af Ross opførte Betydning: Pas,
dannet af Bjergvæg og Vandløb. Her synes det at maatte forstaaes om en
Snevring mellem Fjeldet og Fjorden. Jfr. Bd. IV, 2 S. 285, hvor det forklares
som sigtende til det trange Mellemrum mellem Høiden og Slidreijorden.
35. Fonnen. Udt. fa’ma. — Fonden 1669. Faanden 1723.
Se Vold GN. 8, 12.
30. Stranden. Udt. stranda, Dat. strcln. — Strannd 1633.
Strand 1669. Strande, Stranden 1723 (da ode).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
