Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. VEØ
245
Gaardenes Navne: 1. Sekkenes. Udt. s&lçjçenæse. Øen kaldes
see’IçJgirm, Dat. sæ’kjkjü. — Sikness, Sekeness NRJ. II 85. 85.
Seeke-nes DN. X 805, c. 1550. Seckenes 1610. Sechenes 1669. 1723.
[Secken anført som Gaardnavn OE. 6, formodentlig denne Gaard],
•Sekkjarnes, sms. med Øens Navn. Dette er sikkert dannet af
s e k k r m., en Sæk. Det er let forstaaeligt, at Øens Form har kunnet give
Anledning til et saadant. Store og Lille Sekken er ogsaa Navn paa to smaa
Øer paa Vestsiden af Averøen i Kornstad, og et med Hensyn til Betydningen
analogt Navn er Kjølsøen i Brønnø, hvis jeg har Ret i min Formodning, at
dette er gammelt * K y 11 i s ø y eller * K y 11 i r (Bd. XVI S. 25). Ønavnet
skrives i Sn. Edda Sekk i Nom.; hvis dette er den rette Form, maa Ordet
som Ønavn være gaaet over til Hunkjønsord. AB. 75 har derimod i
Sekken o m, bestemt Form i Hankjøn ligesom nu. I Magnus Erlingsøns S. har
man kun Dativformen Sekk, som ikke afgjør noget med Hensyn til Kjønnet.
Det synes mig rimeligt, at den norske Form, som støttes af Nutidsformen,
maa være sterkere Hjemmel end den islandske, og at den gamle Form saa
ledes vel har været S e k k r eller Sekkrinn. Gaarden ligger paa den
spidst udløbende østre Ende af Øen. — GN. 1—9 ligger paa Sekken.
2. Eik. Udt. eik. — af Eik i Sekkenom AB. 75. Egh NRJ. II
84. Eyk OE. 6. Ege 1610. Eigh 1632. Eeg 1633. 1669. 1723.
Eik f., Eg, brugt umiddelbart som Trænavn.
3. Vestad. Udt. vcéssta. — a Vestadom AB. 77. i
Westæ-stade AB. 76 s. Vestestedh, Veste NRJ. II 84. Vestadh OE. 6.
Vesta DN. X 805, c. 1550. Vestaa 1610. Wedstad 1633. Westa
1669. Westad 1723.
Der gives en hel Del Gaarde i Landet, hvis Navn nu skrives Vestad
eller Væstad, foruden her i Stange, i Tryssil, i Ringebu, i 0. Toten, i
Sandeherred, i Tjølling og i Bnd. De fleste nævnes ikke i MA. I Ringebu skrives
Navnet 1390 Vettestadir, som kan forklares af et Mandsnavn V e 11 i,
hvoraf Aasens Navnebog S. 45 har et Spor fra Numedal, og hvoraf ogsaa
Vettestad i Sandsvær og Vetteland i Vanse og Ogne kan forklares. I de fleste
Tilfælde er lste Led vist et afkortet Personnavn. Her ligger det efter et
Par af de ældste Skriftformer nærmest at antage en gammel Form *
Véseta-s t a ð i r, sms. med Mandsnavnet V é s e t i. Det samme gjælder vist Navnet
i Bud. Se Bd. III S. 160, jfr. VI S. 272.
3.5. Melviken. Udt. meliikaryiy.
Vel sms. med m e 1 r m., Mæl.
3.6. Hagen. Kaldes veesstahajinn.
3,7» Vestadstranden. Udt. væ’sstastranna.
4. Romdalvik. Udt. ramdalvikja (paa Vaagstranden paastodes
udt. rå’nndalsvi/ça). — Rombsdallvigh 1610. Romdalluig 1632. 1633.
Ramdalwiigh 1669. Romdalwiig 1723.
Ligger ved Udløbet af en liden Aa. Antages NE. 8. 197 i lste Led at
indeholde et Elvenavn af Slammen róm-. Jfr. Ulstein GN. 86. Udt. gjør
dog her Forklaringen usikker.
5. Skovik. Udt. skovikß. — Schowig 1669. Schowiig 1723.
•Skógvík, af skogr m., Skov. I lste Led er g afslidt ligesom i
Skomo i Overhallen og Skotrøen paa Frosten.
5,2. Myren. Kaldes sko’víkmýra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
