Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
ROMSDALS AMT
6. Yedalshaugen. Udt. vedalshauen. — Wetelshough 1632.
Weldalshough 1669. Wedahlshoug 1723.
Iste Led kan være * V i ð d a 1 r, af viðr m., Skov, eller mulig
*Viðu-d a 1 r, af et af samme Stamme dannet Elvenavn Viða (se NE S 294). Jfr.
Vedal i Brønnø (Bd. XVI S. 24). Efter Formen kunde det ogsaa være
V é d a 1 r, af vé n., Helligdom, helligt Sted, ligesom V é d a 1 i r, nu Vedul,
i Aasen (Bd. XV S. 78). Denne Gaard er meget liden og neppe gammel;
men lste Led kan derfor godt indeholde et gammelt Gaardnavn. Efter
Stedsforholdene kan der neppe være nogen Forbindelse mellem dette Navn
og GN. 3.
6,2. Gjerdet. Kaldes vedalshaujére.
7. Storvik. Udt. stóWvílga. — Stoerwigen 1669. Storwiigen
1723.
8. Sollibøen. Alle om Udt. adspurgte sagde sö’lembøen (eller
só’lóm-); men det er efter senere Oplysninger og andre Indicier
utvivlsomt urigtigt. — Solleboen 1632. Soleboe 1669. Sollemboe, -boen
1723.
Iste Led indeholder vel det alm. Gaardnavn Solli.
9. Sekkesætercn. Udt. ste’JçJçesétra. — Sækkiasæter AB. 75.
Seckesetter 1610. Sechenessetter 1669. Sechesetter 1723.
Sekkjarsætr. Efter Nutidsformen maa sidste Led være sætr n.,
Sæter, og ikke det alm. s e t r. Som anført under GN. 1 er der Antydning
til, at der har været en Gaard Sekken, under hvilken dette Sted kan have
været Sæter. Efter Udtrykkene i AB. maa den endnu da have været Sæter
og ikke Gaard.
10. Yaagsæteren. Udt. vagsétra. — Vagsett 1610. Vogseter
1632. Vogsetter 1633. Waagsetter 1669. 1723.
Ligger ved en dyb Bugt nordenfor Nesjelandet. Maa opr. have været
en Sæter. Der findes ogsaa et Vaagsæter i Masfjorden ; men det er vistnok
sms. med setr.
11. Nordnesjc. Udt. nørnc&sje. — Yther og Inder Ness DN.
XI 212, 1480. Nesie, ytre og indre Nes DN. XI 239, 1504 (jfr. 252,
1513). Nesse NRJ. II 91. Nordrenes DN. X 800, c. 1550. Neßelt
1610. Nesßie 1632. Neße 1633. Nor Nes 1669. Nor Næssie 1723.
"Nesjar f., Flt. af nes n., Nes. Efter disse Gaarde kaldes den hele
Halvø, hvorpaa GN. 11—16 ligger, nu Nesjelandet. Der synes dog Grund til
at tro, at det opr. Gaardnavn har været Nes, og at Flertalsformen senere
er indtraadt paa Grund af Gaardens Deling. Den liar nemlig ikke her nogen
Grund i Kystlinjens Former.
11,6. Yævernesct. Udt. vé’vanæse.
Maaske af Vevar m., en Væver (Aasen).
12. Soriicsje. Udt. søriuCsje. — Sodrenes DN. X 800, c. 1550.
Sornæs 1669. Sornessie 1723.
13. Flovik. Udt. f W rika. — Flouigli 1610. Flauig 1632.
Floen ig 1633. Flowigen 1669. Flouiig 1723.
Naar ikke middelalderske Former kjendes, er det vanskeligt at sige
noget sikkert om Betydningen. lste Led er sandsynlig ikke flóö l’., men
l’lói in. Dette Ord kan bruges om Udvidelser af Vandlob, ogsaa om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
