Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. VEØ
247
Fjordbugt, i nyere Sprog tillige ora en Sumpflade med smaa Pytter eller
Kjær. Ingen af disse Betydninger synes dog efter mit Kjendskab til Stedet
ai passe rigtig paa det. Navnet sigter maaske til Egenskaber ved den lille
Vik, som efter Kystkartet er meget grund.
13.4. Haugen. Udt. fló’víkhauen.
14. Flovikholmen. Udt. flo’vikhølmen. — Flowigsholm 1669.
Flowiigholmen 1723.
15. Stensaaen. Udt. stä’nsåna, Dat. -ån. — Stensaas 1610.
Stenßaa 1632. Steennaß 1633. Stenßaa 1669. Steensaaen 1723.
Navnet tilhører egentlig en fossende Elv, som løber forbi Gaarden, opr.
• S t e i n s å, hvori lste Led er blevet svækket ved Sammensætningen ligesom
i mange med Stein- sms Navne. I hvilken Betydning s te inn her bør
tages, er ikke let at afgjøre. Jfr. Steinaaen, NE. S. 216.
16. Havnevik. Udt. hdmnavika. — Haffnewiigh 1669.
Hafne-wiig 1723.
*H af nar vik, af hqfn f., Havn for Fartøier (Indl. S. 58). Findes
ogsaa i Aure og i Ibbestad i Formen Havnvik.
17. Bergsvik. Udt. b&rsvilça. — Berswigh NRJ. II 91.
Bersz-uicken DN. X 800, c. 1550. Bersuig 1632. 1633. Berswig 1669.
Bersviig 1723.
Ligger ved en Vik af Fjorden nedenfor Gaarden Berg.
18. Berg. Udt. bOrg. — Berrige 1610. Berreg 1633. Berigh
1669. Berg 1723.
•Berg n., Berg, Klippegrund (Indl. S. 43).
19. Aasen. Udt. asen — Aas 1669. 1723.
20. Veo Præstegaard. Se under Herredsnavnet. — Wedøe
1669. Wedeø Præstegaard 1723.
Om Navnets Betydning se linder Herredsnavnet,
21. Sølsnes. Udt. sølsnæse. — Sylghsnes DN. X 128, 1438.
Sylgisnes smst 129, 1439. Siliesnes AB. 77. Sølsniss NRJ. II 91.
Selliesznes DN. X 800, c. 1550. Selsnes, Sølsnes 1610. Sølleßnes
1632. Søllißnis 1633. Sølißnæs 1669. Sollesnes 1723.
Det kunde ligge nær i lste Led at formode et ellers ei kjendt
Fjord-navn * S y 1 g i r, hængende sammen med s v e 1 g r ni., Strømhvirvel, og med
Verbet svelga (svelgja). Dette maatte isaafald liave tilhørt Langfjorden,
som kan siges at begynde her. Men dels synes et saadant Navn ikke at
passe paa denne Fjord med sin brede Munding, dels er der Grund til at
formode, at den har havt et andet gammelt Navn (se GN. 31). O. K. formoder
en gammel Form * Sel is nes, af *seli n., Seljelund, dannet af selja
som birki af bjork. Dette støttes af Formen i AB. Det er dog
tænkeligt, at et enkelt Parti af Fjorden, f. Ex. Sundet mellem Veø og Sølsnes, har
havt Navnet * S y 1 g i r.
21,2. Breiviken. Udt. brei’vika
21.5. Laberget. Udt. labarje.
Et oftere forekommende Navn, som staar i Forbindelse med Verbet laða
(h 1 a ð a), at indlade (Varer i et Fartøi), og ligesom Labelle og Lastein maa
betegue et Svaberg ved Søen, som blev brugt som Ladeplads (Indl. S. 63).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
