Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
springet af den Elv, som gaar gjennem Ljesaadalen til Grytten (se Grytten
GN. 31), atter et Exempel paa det meget hyppig forekommende Tilfælde, at
Elve, som fra samme Vandskille løber til modsatte Kanter, bærer samme Navn.
34,8. Gjordet. Udt. jeranry.
34. 10. Mittetstranden. Kaldes hö’åstranna.
Daglignavnet er sms. med Elvenavnet Hoaaen (NE. S. 106).
35. Morkestranden. Udt. markastranna.
36. Mork. Udt. mårk. — af Mork AB. 75. Murcke 1610.
Mørch 1633. Inder og Øffuer Morch 1669. . Morch 1723 (2 Gaarde;
den ene af disse ogsaa kaldet Morchstrand, vel = GN. 35 ligesom del
1669 anførte Inder Morch).
Mork f, Skov (Indl. S. 68).
37. 38. Slemmen indre og ytre. Udt. slæ’mmå, Dat. -men. —
Slemen 1610. 1632. Slemindt 1633. Inder, Ytter Slemmen 1669.
1723.
Egentlig Navn paa den Elv, som her i sterkt Fald kommer ned fra
Fjeldet. Betydningen af Elvenavnet er usikker. Se NE. S. 232.
39. Holm. Udt. hølm. — af Holme AB. 75. Holym NRJ. II
89. Holm OE. 6. DN. X 800, c. 1550. Hollum 1610. Holm 1669.
1723.
Holm r m., Holme (Indl. S. 56). Gaarden har faaet Navn af den hoie
Holme i Langfjorden tæt udenfor Gaarden.
39,1. Gjerdet. Kaidos myWanry.
39,4. Sjolaupet. Udt. sjølaupe.
Se Grytten GN. 32, 2.
40. Langneset. Udt. langnæse.
41. 42. Herje indre og ytre. Udt. hcß’rje. — af indra Heriom
AB. 75. Hærj NRJ. II 89. Herøy OE 6. Hene DN. X 800, c. 1550.
Herrie 1610. Herie 1632. Berge 1633. Inder, Ytter Herge 1669.
Inder, Ytter Hergie 1723.
Herj ar. Flt. af et Elvenavn * H e r, som har forekommet paa mange
Steder. Som Elvenavn er det nu kun bevaret i Herjaaen i Singsaas; paa
andre Steder har det kun efterladt sig Spor i Gaardnavne. Ialfald paa ét
Sted, ved Herjuan i Malvik, maa det have havt en svag Form Herja. Det
staar maaske i Forbindelse med heri m, Hare. Se NE. S. 99. Elven her
kommer sterkt fossende nedover Fjeldet. Faldets Udseende minder adskilligt
om Herjaaen i Singsaas.
42. 5. Gjeilen. Udt. jeilinn,, Dat. -lå.
Er Ordet Geile m , efter Koss en paa flere Steder brugelig Sideform af
Geil f., Kreaturvei med Gjerde paa begge Sider.
43. Aafarnes. Udt. a farnæse (ogsaa dffarnæse hortes). —
Arfarnes, Alfarnes 1610. Allfarneß 1632. 1633. ’ Alfarnes og Alfarnes
Myr 1669. Alfarnes 1723.
Ligger paa den østre Side ved Rødveufjordens Munding i Langfjorden.
Der er lier intet Vandløb, hvorfor Navnet ilivertfald intet kan have med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
