Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. VEØ
255
804, c. 1550. Restaa 1610. Reistad 1632. Redslad 1633. Øffuer,
Neder Reistad 1669. Øver Restad, Nere Ræstad 1723.
Reiðarsstaðir, af Mandsnavnet R e i ð a r r (PnSt. S. 201).
78. Bakken. Udt. ba/çtøm (reissta-b.). — Bake NRJ. II 85.
Bache 1632. 1633. 1669. Baehen 1723.
79. Ødegaarden. Udt. øi garen. — Ødegaardt 1633. 1669.
Øgaard 1723.
80. Talberg. Udt. talbcérg. — Thaiberg DN. X 799, c. 1550.
Tal be rige 1610. Talberig 1632.’ Thalberegh 1633. Talberig 1669.
Talberg 1723.
Er maaske samme Navn som Talberg i Skjeberg, Talaberg 1311,
senere Talubergh. Se Bd. I S. 253, hvor Navnets Betydning betegnes
som tvivlsom. Stranden GN. 97 er maaske et forskjelligt Navn; men det
synes dog ikke umuligt, at lste Led ogsaa lier kunde indeholde den samme
Stamme tja lg-, telg-, bevaret i Telg rn., Bregne, som Talset i Nesset og i
liolsø, det første i AB. skr. Telgsætr, da e foran 1 med flg. Konsonant
ofte er gaaet over til a. Betydningen vilde isaafald blive: det med Bregner
bevoxede Berg.
81. Yikaasen. Udt. vVkåsen. — Wigaas 1632. Wiigaas 1669.
Wigaas 1723.
Ligger indenfor og under en isoleret Fjeldhøide, som paa Østsiden
støder til den Bugt, der gaar ind til Hjelvik (GN. 85). Det er udentvivl
egentlig denne Høide, som heder Vikaasen efter Bugten.
82. Kolstad. Udt. kafsta. — Kalstaa 1610. Kiølstad,
Koel-stadt 1632. Kolldstad 1633. Kolstad 1669. Kaalstad 1723.
Kolsstaðir, af Mandsnavnet Kol r (PnSt. S. 167).
83. Kormset. Udt. karms&t. — af Kornasætre AB. 75.
Qwar-mesæther DN. III 705, 1488. Kormeßeter OE. 6. Krumsett,
Korum-sett 1610. Kormsett 1632. 1633. 1669. Kormset 1723.
Antages PnSt. S. 168 under Tvivl at kunne komme nf et Mandsnavn
K o r n i, som kun kjendes af Stedsnavne; korn i tindes ellers i 4 Tilfælde
brugt som Mandstilnavn. Men Formerne fra 1488 og i OE. maa vække sterk
Tvivl om Rigtigheden af Skrivemaaden i AB. Naar Mellemvokalen først var
bortfaldt, vilde forøvrigt en Overgang af n til m være ganske regelmæssig.
Hvis Q w a r m e- skulde ligge nærmest en opr. Form, kunde man
sammenstille lste Led med Kvarme i Vossestranden og i Frosten, som vel maa
henføres til hvarmr m., Øienlaag, i Stedsnavne maaske at forstaa om
Skovbryn, Kant eller lign.
84. Skaalhavn. Udt. skalhamna. — Scholdhaffn 1669.
Schold-liafn 1723.
Kunde forklares i Lighed med det ofte forekommende Skaalvik, som
vel betyder en rundagtig Vik, af skål f., Skaal (jfr. Bd. XVI S. 20). Dette
kan passe paa den Vik, ved hvilken Gaarden ligger. Sandsynligere er det
dog vel at forklare det af det ofte brugte Skjærnavn Skaala, vel betegnende
et rundt Skjær. Udenfor Viken ligger nemlig en liden Holme, Skaalholim-ti.
som vel egentlig har hedet Skaala.
85. Hjelvik. Udt. jø’hilça. — i Hiamluicum (!), Hiamuicum
DN. 111 140, 1327. i llialmuikom DN. 111 705, 1488. Hielwigh NRJ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
