Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. ERESFJORD OG VISTDALEN
261
26. Moen. Udt. mó’n, Dat. mb’nå. — Mou 1610. Moenn 1633.
Moen 1669. 1723.
27. 28. Slenes øvre og nedre. Udt. slenæs. — Slædenes
AB. 75 s. Slenes OE. 6 (øde). 1610. Sleniß 1633. Offuer, Neder
Slenes 1669. Over-Sleenes, Nere Sleenes 1723.
Sleðanes. Samme Navn i Sandeherred, i MA. S 1 æ d a n e s. Samme
Forled har man maaske i det forsvundne Sledawag i Borre og i Sleviken
paa flere Steder. I de to sidste Forbindelser antages det Bd. I 8. 187, at
det ikke kommer af s 1 e ð i m., Slæde, men af det Siede m., som efter Ross
bruges om en Ait Fiskeredskab (paa andre Steder Sleda eller Sløda f.). Paa
samme Maade forklares Bd. VI 8. 271 Slenes i Sandeherred. Det synes mig
dog, at det i Forbindelse med -nes kunde være rettere at tænke paa
s 1 e ð i m., Slæde. Det knnde paa en eller anden Maade sigte til Nesets Form.
29. Bjørnes. Udt. bjøWnæs. — Biørness NRJ. II 89. Biørnis
1632. Biørnes 1669. 1723.
lste Led er vel Elvenavnet Bjóra, se GN. 11. Der gaar en Tverelv
forbi Gaarden.
30. Solhjell. Udt. sd’ljællam- — af Soliello AB. 75 s.
Sol-hielle OE. 6. Solieldt 1632. Sollidt 1633. Soliel 1669. Solgield
1723.
* S ó 1 h j a 11 a r, af sól f. og Flt. af h j a 11 r m., en høitliggende Flade,
en Terrasse (Indl. S. 65). Formen i AB. maa være Feil for Soliellom.
Navnet forekommer nok ikke andensteds, men kan med Hensyn til Betydning
sammenlignes med Solhaug, Solhei og de meget udbredte Solaas og Solberg.
31. Turhus. Udt. turús. — Thorishus OE. 7. Torhus 1610.
Thorhus 1633. Tøerhuus 1669. Tuurhuus 1723.
Findes ogsaa i Bolsø (GN. 20), hvor det ndtales med kort Vokal i begge
Stavelser; man har der ikke ældre Former end fra 1610. Thorishus i OE.
kan ikke være rigtigt, da den nuv. Form ikke kande være opstaaet deraf.
O. R. anser det for sproglig muligt, at det kan være •Þórnhús, af
Kvindenavnet Þ öra, idet lste Vokal knnde være forandret ved Vokalassimilation,
men linder det dog lidet rimeligt, at to Gaarde her i Egnen sknlde have faaet
dette sjeldne Navn. Denne Indvending synes mig dog ikke afgjørende, da
der er en 4—5 Mile imellem dem, og Þ ó r a er temmelig hyppig bragt til
Dannelse af Gaardnavne <se PnSt. S. 264).
32. Sira. Udt. sira. — i Sirin DN. III 259, 1362. Sirin sokn,
i Siirin (i midgardenom) DN. III 491, 1426. [vid Syren AB. 74].
Syren NRJ. II 89. Serrj, Sirre 1633. Sire 1669. Sira 1723.
Sirin, en Sammensætning med vin. lste Led, Sir, forklares af8. B.
som Gen. Ent., i førhistorisk Form * si w ir, af et Ord for «Sø», svarende
til oldn. s æ r. Med Hensyn til Vokalen kan sammenlignes Sleimr, den i
Trøndelagen og i Nordre Gudbrandsdalen bragelige Form, som svarer til det
ellers alm. Sæeimr (jfr. Eid GN. 2). Samme Navneled Sir- har man i
Ønavnet Utsire, i Elvenavnet Sira og i Gaardnavnet Sire i Aal, ogsaa en
Sammensætning med vin. Se Arkiv XX S. 362 fif. Sirin betyder saaledes
«Gaarden ved Søen», det maa her sige «Fjorden», da Gaarden ligger meget
nærmere denne end Eikesdalsvandet. Navnet Sire i Aal er sandsynlig dannet
af et Elvenavn Sira som Mellemled. At antage, at ogsaa her Elven nedenfor
Eikesdalsvandet engang har havt Navnet Sira, og at Gaardnavnet er dannet
deraf, vil ikke være rimeligt, da det sproglige Forhold mellem Øyrinfj qrðr
og A il r a vel forndsætter, at det sidste har været Elvens Navn lige ned til
Fjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
