Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. NESSET
269
O. R. formoder, støttet til Formen af 1650, at det er opr. *Be ru stein n,
hvori lste Led er Gen. af Elvenavnet Ber a (NE. S. 10). Navnet kan fra
først af have tilhørt den isolerede Fjeldhøide «Storhaugen» nær Gaarden.
Der gaar en Aa forbi.
6. Gamsgrø. Udt. gammsgrøe, Dat. -grøa. — Gamsgrødt 1610.
Gamßgrøe 1632. Gambsgrøde 1633. Gamschrød 1669. Gamsgrøn,
Gamsgrøe 1723.
Sidste Led er Grøde n., Græsplet, Grønning mellem Klipper eller Skov,
ogsaa: Væxt, Afgrøde (Aasen). O. R. henviser til Navnet Ramsgrø i Hyllestad
og i Vikør, som er dannet af Plantenavnet Kams. Han antyder som tænkeligt,
at Gamsgrø ved en Assimilation kunde være opstaaet af Ramsgrø.
7. Aafløi. Udt. a fløta, Dat. -fløien, — Aaflaae 1632. Afløe
1669. Aailøen 1723.
Aasen opfører fra Østlandet et Aafløy f., en liden Baad eller Færge i en
Aa. Dette falder formelt sammen med Navnet; men det indsees ikke let,
hvorledes et saadant Ord knnde blive Gaardnavn, især da der ikke er nogen Aa
ved Gaarden. Den ligger dog nær Osvandet. Man kunde tænke paa
Sammenhæng med fl ug, flog n., bråt Bjergside; deraf kunde nok Udt. -fløia opstaa
gjennem -fl øg, og ved Overgang til Hunkjøn i Brug som Navn; Jfr. GN. 28
og Ørskog GN. 38, 9. — GN. 7—12 er Aasgaarde.
7,2. Dalen. Kaldes äfløidalen.
8. Bakken. Udt. ba’føw, Dat. bdJckå. — Bache 1669.
Bachen 1723.
8, 4. Engen. Udt. æ’t%n,a, Dat. æyynjin.
8,5. Kirketeigen. Udt. kßrkßteim.
Tilhører efter Matr. Kleive Kirke i Bolsø.
9. 10. Gusjaas lille og store. Udt. gussjåsen, Dat. -sa. —
Gudzeaas DN. XII 832, 1596. Gaasaas 1610. Gusaas 1632. 1633.
Lille, Stoere Gusaas 1669. Lille, Store Gusjaas 1723.
Et eiendommeligt Navn. Det kan ikke være det samme Navn som
Gudsaas i Furnes, a Gudisase 1360 (Bd. III S. 76). Som en Formodning
vil jeg, støttet til Formen af 1696, nævne, at det kunde være *Guðsjóá,ss
eller ’Guðsjóvaráss, sms. med *Guðsjór, et muligt Navn paa
Os-vandet. Dette vilde være dannet paa samme Maade som Guðin, Guðland,
Goöøy og Guðá. Navnet maatte betegne en hellig, til Guderne indviet
Sø. Jfr. Elvenavnet Helgaaen og Sønavnet *Helgisjór i Høland, Eidskogen
og Flaa Hall. (Bd. II S. 200). Osvandet, som er dannet af Osen, Navn
paa en Arm af Fannefjorden, hvori Elven gaar ud, kan ihvertfald ikke være
gammelt Navn. DN. XII 832 synes det at kaldes Fannewatn. Elven, som
kommer fra Fosterlaagen og gaar gjennem Vandet, kaldea smst. Fousteraae,
d. e. Fosteraaen.
11. Skjørlien. Udt. sjøWlia. — Schiørlj 1669 (nyryddet).
Schiorlid 1723.
lste Led indeholder vel et Navn paa den Aa, som gaar forbi denne
Gaard og den flg. Det kan være et af Elvenavnene Skjör eller Skýra.
Se NE. 221 og 232.
12. Skjorsæteren. Udt. sjdrsétra. — Skiersett 1610.
Schior-setter 1633. 1669. Schiørsætter 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
