Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
ROMSDALS AMT
12,2. Tverlien. Udt. tvé’llia.
Betyder en Li, som skyder frem paatvers af et Dalføre. Jfr. Vannelven
GN. 85. I Udt. er ri assimileret.
13. Tjelle. Udt. TçcéUe. — af Thiolam AB. 74. Tielle NRJ. II
88. OE. 6. Thielle DN. X 802, c. 1550. Hielle, Thielle 1610.
Tielle 1632. Thielle 1633. Kielde.1669. Tielde 1723.
Der findes ogsaa et Tjelle i Skaanevik; men det er ganske uvist, om
det er samme Navn som dette, og ligeledes, om vi har et beslægtet Navn i
Tjellog i Stryn, hvoraf man ikke har Former, ældfe end 1600. Ogsaa Kjeller
i Skedsmo maa vel være forskjelligt (Bd. II S. 268). Hvis Formen i AB. er
rigtig, bør den vel læses Þjólám og opfattes som Dat. Flt. af et Elvenavn
Þjólá. Der gaar en liden Elv forbi Gaarden. Samme Stamme har man vel
i Pjólarnes Fornm. s. VI 225, i Registeret sat i Forbindelse med Tjele i
Jylland (jfr. Egilsson, Lex. poet. under Þjól). — GN. 13—29 ligger langs
Nordsiden af Langfjorden.
14. Troldmyren. Udt. trø’Umyra. — Throlmyren 1610.
Throll-myr 1633. Troldmyr 1669. 1723.
15. Rød. Udt. rø. — a Riodom, i Riodhom DN. III 491, 1426.
af Ryodom AB. 74. [til Riodha, til Riodho AB. 74 s. Rode sokn
DN. IX 375, 1490]. Røde NRJ. II 88. Riode OE. 7. Røen 1610.
Røe 1633. 1669. 1723.
Rjóðar, en i Gaardnavne ved Siden af Rjóðrar brugt Flertalsform
af rjóðr n, aabent Rum i Skov, Grønning (Indl. S. 71). Her laa tidligere
Sognets Kirke. Jfr. Øre GN. 44.
16. Ljøstren. Udt. jø’ssta, Dat. jø’ssten. — Lyøsett 1610.
Lyster 1633. 1669. Lystren, Lyster 1723.
O. R. tvivler paa, at den opgivne Udt. med tostavelses Betoning kan
være rigtig (det burde vel da have været udt. jø’sstå), og formoder, at det
staar i Forbindelse med ljóstr m.. Lyster. Han henviser ogsaa til
Fjeld-navnet Jøstrin i Stangvik. Her kan det dog efter Stedsforholdene ikke være
Fjeldnavn, men kuftde mulig indeholde et Bækkenavn.
17. Reitan. Udt. rei"tarm, Dat. -tå. — Retten 1610. Reiten
1669. 1723.
Se Grytten GN. 4.
18. Djupvik. Udt. jevik,a (ogsaa hørt ji-). — Dyevig 1633.
Dybwigh 1669. Diiwiigen 1723.
•Djúpvík, den dybe Vik. Det har meget ofte antaget den samme
Udtaleform som her.
19. Kvernberget. Udt. kvœrmbáírje, Dat. -ja. — Quenberige
1610. Quernbereg 1633. Quernberigh 1669. Qvernberg, Qvenberg 1723.
Ligger ved en Fos med Kvernbrug.
19,4. Brekken. Udt. brce’kkå, Dat. -ken.
20. Harliolten. Udt. hdrålten. — Harholtt 1610. 1633.
Har-holt 1669. 1723.
Iste Led er vel Adj. harör, sidste Led Holt m., Høi, Bakke. Jfr.
Folkespr. Hardbakke, tør og steuig Bakke. Jfr. ogsaa GN. 26 og Tingvold
GN. 55.
21. . Høvik. Udt. h&vik,a. — af Heimvikom AB. 74. Høvige
1610. Høeuig 1632. Høwigh 1669. Høewiig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
