Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284.
ROMSDALS AMT
59. Eidssæteren. Udt. ei’ssétra. — Setter 1610. Eideseter
1632. Eidtzsetter 1669. Eidsetter 1723.
Opr. Sæter under GN. 63.
60. Opdøl. Udt. ö’ppdølå. — af Vpdølo AB. 77. Opdølle
OE. 6. Opdall 1610. 1669. Opdahl 1723.
U p p d æ 1 a, egentlig Elvenavn, betegnende en Elv, som kommer fra en
høitliggende Dal Samme Gaardnavn, ligeledes udgaaet fra Elvenavn, findes
i Buksnes (Bd. XVI S. 336). Jfr. ogsaa Ulvundeidet GN. 29. Elvenavnet
Uppdæla har man ogsaa havt paa Vega, se AB. 90.
61. Skjedsvik. Kaldes vi’Jça. — Skievige 1610. Schiedzuig
1633. Schitzwig 1669. Siertzwiig, Schiedtzwiig 1723.
Naar man ikke kjender Navnet i mere opr. Former, og det nu ikke er
i Brng, kan der ikke siges noget bestemt om dets Betydning.
62. Hungnes. Udt. honqnæs. — af Hunanese AB. 77. Hunes
OE. 6. Hagnes 1610. Hundnés 1632. Hungnes 1633. Hungnæs
1669. Hungnes 1723.
Húnanes, findes ogsaa i Enebak, hvor det nu regelret er blevet til
Hunes. Det forklares Bd. II S. 216 og PnSt. S. 136 af et Mandsnavn Húni,
en Sideform til det almindeligere H ú n n. Indskydelsen af g mellem to
n’er, som vi har i Nutidsformen, er meget usædvanlig.
63. Eide. Udt. eie. — Ede NRJ. II 91. Edde DN. X 800,
c. 1550. Eyde DN. XII 832, 1596. Ede, Edum 1610. Eeide 1633.
Eide 1669. Eidde 1723.
• E i ð n., Eid (Indl. S. 48). Eidet er her Overgangen fra Batnfjorden i
Øre til Fannestranden. Den gamle Vei kom ned ved denne Gaard. Edum i
1610 kunde tyde paa, at Nutidsformen er udgaaet fra Flt. * E i ð a r.
64. Røsberg. Udt. rftsb&rg. — Ransberige, Roßelberige 1610.
Røßberig 1632. Røeßbereg 1633. ’ Røßberig 1669. Røsberg 1723.
Nuvær. Ross- som Iste Led i Navne kan være ældre Ranös-, af
Mands-navnet R au br, Refs-, af Mandsnavnet Refr eller Dyrenavnet refr,
Ross-, Rossa-, af ross, Hoppe, Hest, undertiden ogsaa Ruðs-, af ruð n.,
Rydning. Hvorledes det skal forklares i det enkelte Tilfælde, lader sig ikke
afgjøre, naar man ikke har Veiledning i ældre Skriftformer end de her
foreliggende.
64,5. Haugslettet. Udt. hauslætte.
Sidste Led er Slætte n., Slaatteng (Indl. S. 76).
65. Stokke. Udt. stfrkke. — Stoeke 1610. 1633. Stoche 1669.
1723.
♦Stokkar, se Hjørundfjord GN. 49.
65,4. Haugen. Kaldes stå’kkhauen.
66. Nes. Udt. næs. — Ness NRJ. II 91. Nees DN. X 800,
c. 1550. Neß 1610. Næs 1669. Næss 1723.
66.2. Einen. Udt. ei’nirin,.
Se Vestnes GN. 46,4.
66.3. Bøen. Kaldes næsbti’n.
66, 7. Hagen. Kaldes næ’shäjin,n,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
