Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304.
ROMSDALS AMT
Ligger ved Udløbet af en Aa, livis gamle Navn udentvivl er bevaret i
Iste Led. Hvis Iskareimr er den rette gamle Form, maa Elvens Navn
have været I skr, mulig beslægtet med e i s k r a, fnyse, eller I s k, Gen.
Iskar, som kunde være afledet af Iss m., Is (S. B., se NE. S. 119). Det
er dog ikke let at forklare sig Overgangen fra denne Form af Gaardnavnet
til den nuv. Form. Man kunde derfor fristes til at formode, at der er en
Feil i de ældste Skriftformer, og med Støtte i Formen af 1539 antage en
opr. Form * E i s k a r e i m r, af et Elvenavn * E i s k, som kunde være
beslægtet med eisa, fare frem med sterk, voldsom Fart.
22. Gauset. Udt. gaus&t. — Gesett, Guosett 1610. Goesetter
1633. Gouset 1669. 1723.
Iste Led knnde være Mandsnavnet Gaut r eller G au ti ligesom i
Gaudesæd i Hetland (ikke opført Pn8t. S. 82). Men da Gaarden ligger ved
en Aa, kunde man ogsaa tænke paa et Elvenavn, f. Ex. Gaus, den, der
strømmer frem nled Voldsomhed. Se NE. S. 67. Skriftformerne støtter
nærmest den sidste Forklaring.
23. Julbøen. Udt. julbUn, Dat. -bønå. — Jullebøen 1632.
1633. Juleboe 1669. Juuíboe 1723.
Ligger ved Julsundet; lidt indenfor Gaarden er Fjeldet Julakslen og et
Stykke nedenfor er Julneset eller Neset ved Julsundets Munding i
Romsdalsfjorden. O. R. antager, udentvivl medrette, at der til Grund for alle disse
Navne ligger et paa - i endende gammelt Navn paa Julsundet, som imellem
Fastlandet paa den ene Side og Otterøen og Gossen paa den anden fører fra
Romsdalsfjorden ud til Hustadviken.
24. Mordal. Udt. marrdal — Mordal DN. XI 753, 1539. X
804, c. 1550. 1610. 1632. Mardal 1633. Mordal 1669. 1723.
Ligger ved en Bæk, og Iste Led indeholder sandsynlig et Elvenavn.
Dette kan efter Udt. dog neppe være Mora, som formodet NE. S. 163. Man
kunde tænke paa et Elvenavn, dannet af Plantenavnet m a ð r a. O. R.
henviser ogsaa til den Stamme, som ligger i Morðanfjqrðr i Hadsel, i
MoTdalmsdaler (vel Feil for MorDans-) i Stadsbygden og maaske i
Morvik i Hammer. Isaafald maatte vel her sigtes til Fiskerigdom i Bækken.
Jfr. Bd. XVI S. 360.
25. Baret. Udt. bare, Dat. bara. — Berge 1669. Berget
1723.
Maa være Ordet b a r ð n., Kant, Rand, i Stedsnavne vel især sigtende
til Kanten af et Fjeld eller en Fjeldafsats (Indl. S. 43). Som det sees, er
det i nyere Tid blevet rent misforstaaet.
26. Haukebøen. Udt. haiikabøn, Dat. -bønå. — Hageboen
1610. Hocheboen 1632. Hukeboen 1633. Hoehebøen 1669.
Houche-boe 1723.
Iste Led indeholder udentvivl et Elvenavn Hauka eller Hauká. Se
NE. S. 95. Dette støttes ved det forsvundne Gaaidnavn a f H a u k a a m, (se
ndf. Gaarden ligger ved Udløbet af en større Aa.
26, 4. Gjerdet. Udt. jere, Dat. jera.
27. Ræstad. Udt. r&sta. — Restad NRJ. II 92. Restaa 1610.
Reistad 1633. Restad 1669. Ræstad 1723.
•Reiöarsstaöir, af Mandsnavnet R e i ö a r r. Restad i Ullensaker,
der udtales ligesom dette, skrives i RB. i Reiderstadhom, men i 1594
Reestadt. Se PnSt. S. 202. Jfr. ogsaa Veø GN. 76. Det er dog ikke umuligt,
at Iste Led snarere indeholder et Navn paa den forbi Gaarden rindende Aa;
jfr. Rædalen i Vevring og NE. S. 187. — GN. 27—44 ligger paa Otterøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
