Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. AKERØ
303
13,4. Blomsnes. Udt. bló’mmsncese.
Iste Led maa være blóm n., Blomster, eller det Dyere Blom m., Bregne.
14. Hollingsholmen. Udt. hå’Uingshålmen, ogsaa bare kaldet
hå’lmen.
Ligger paa Fastlandet, men der er en Holme (æt ndenfor Gaarden.
GN-14—26 ligger paa Fastlandet paa Østsiden af Julsundet.
15. Hollingen. Udt. hallingen. — Holliim, Hollien 1610.
Holling 1632. 1633. Hollingh 1669. Hollingen 1723.
Hører til de Navne, hvorom intet sikkert kan siges, naar man ikke
kjender det i en Form fra MA. Sidste Led kunde være eng f., Eng, der
ofte som sidste Led er gaaet over til -ing og dermed undertiden til
Han-kjønsord (Indl. S. 49); -iug kan dog ogsaa ofte være opstaaet af -ungr. 1ste
Led kunde formodes at være Adj. h o 11 r, huld, gunstig, i et Gaardnavn
maaske nærmest: fordelagtig. Men andre Forklaringer er ogsaa mulige.
16. Hollingsæteren. Udt. .haljlingsétra. — Hallingsetter 1610.
Hollingsetter 1669. 1723.
17. Matberg. Kaldes b&’rje, Dat. b&rja. — Maedbereg 1610.
Madberig 1632. Matberig 1669. Madberg 1723.
Der gives temmelig mange med Mat- begyndende Navne, Mataasen,
Matklep, Matland, Matvik, Matøen o. fl., som Bd. III S. 224 forklares af
mat r m., Mad, saaledes at der dels kan tænkes paa Mad for Kreaturer, dels
paa Menneskeføde, altsaa betegnende Stedet som nærsomt eller undertiden
hentydende til, at man pleiede at hvile og holde Maaltid paa disse Steder.
Denne Forklaring kan vel i nogle Tilfælde være den rette (jfr. Sunnelven
GN. 47). Det synes dog rimeligt med J. Jakobsen (Aarb. f. nord. Oldk. og
Historie 1901 S. 131) at antage, at der har været et Ord mat n. med
Betydning: Maal, Merke, Grændse, Grændseskjel, og at ialfald endel af disse
Navne indeholder dette Ord. Især gjelder dette Navne som Matberg,
Matklep og Mathammer. Her faar Navnet en naturlig Mening ved denne
Forklaring, da Gaarden ligger under en Fjeldknaus tæt ved Grændsen mellem
Frænen og Akerø. Matberg er ogsaa Navn paa en Gaard i Levanger, og
tidligere liar der været en Gaard af dette Navn i Sandeherred.
18. Fanghol. Udt. fánghólen, Dat. -la. — Fengholl 1610.
Fanghoell 1632. Fangehoell 1633. Fanghoel 1669. 1723.
Sidste Led er ho 11 m., isoleret Høide, især en rundagtig (Indl. S. 56).
1ste Led er vel fang n., Fangst, især brugt om Fiskefangst. Jfr. Fangberget
i Ringsaker (Bd. III S. 13), Fange i Aremark og i Berg Sml. og Hærfendalen
i Bruvik (H e r f a n g s d a 1 r, Harefangstdalen). Her maa Navnet enten sigte
til Fiskeri i Julsundet eller til gamle Fangstindretninger for vilde Dyr paa
Stedet.
19. Haalen. Udt. ha lå, Dat. hå’len.
Af hola f., Hulning, Fordybning (Indl. S. 56).
20. Mevold. Kaldes vaUuipi, Dat. -lå. — Mevall 1610.
Me-wold 1669. Meewold 1723.
* M i ö v Q 11 r, den midterste Gaard Vold. Andre Parter af denne Gaard
er maaske gaaet ind i denne.
21. Eiskrem. Udt. eiskremm. — af Iskareime AB. 78.
Yskerim AB. 76 s. Yskrym NRJ. II 92. Eskærim DN. XI 753, 1539.
Esgrem 1610. Esgrim 1633. Eskrim 1669. Eschrem 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
