Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306.
ROMSDALS AMT
38. Hugset. Kaldes hvssqaren. — Hagesett 1633. Hagsett
1669. Hagset 1723.
Maa være samme Navn som det forsvundne Haggeset i Nesset, se ovfr.
S. 276. Daglignavnet forklares 1’iiSt. S. 170 som Kroks-, af Maudsnavnet
K r ó k r. Da jrg ikke kjender Aualogi for, at k saaledes falder bort foran s,
synes Forklaringens Rigtighed mig tvivlsom.
313. 40. Tiiutra nordre og sondre. Udt. taiitrå, Dat.
tanter en. — af Ta ti tro AB. 78. Tutero NRJ. Il 92. Touteroin OE. 5.
Totron DN. X 804, c. 1550. Thutteroen 1610. Thuteroen 1632.
Tutleren 1633. Tutteroen, Tuteroen nordre, Tutteroen sondre 1669.
Nore, Sore Tauleroen 1723.
Tau trå, egentlig Navn paa den Ö i Romsdalsfjorden, paa hvilken
Gaardene ligger. Samme Navn liar ogsaa den bekjendte O i
Trondhjemsfjorden, og desuden lindes det som Navn paa en Holme ved Risvær i Luro
og paa en Plads under Brønnø Præstegaard (med Tauterskjæret lige
udenfor). Efter S. K. staar Navnet i sproglig Forbindelse med toturr m., Pjalt.
Beslægtet er maaske ogsaa Elvenavnet Tautra i Øier. Se Bd. XV S. 70. NE.
S. ’2(55. Ligesom den trondhjemske G er ogsaa denne lang og smal og
temmelig lav.
41. Opstad. Udt. uff’da. — Opstad NRJ. II 92. Vpstadt DN.
X 804, c. 1550. Opstaa 1610. Obstad 1669. Opstad 1723.
Opstad er et temmelig ofte forekommende Navn. Det findes ogsaa i
Tune, i IJ.vgge, i Vang Hdin., i S. Odalen, i Valle og i Haa. Paa 3 af disse
Steder skiives det i MA. Uppstaöir. Desuagtet er der liden Kimelighed
for, at Navnet kan være sms. med u p p, op, da -staðir aldrig ellers
sammensættes med Adverbier. Iste Led i UppstaÖir maa derfor antages
at være en allerede sterkt ændret Form; sandsynlig stammer det fra et
Personnavn, men neppe fra det samme i alle disse Tilfælde. Man kan tænke
paa Ulfr, Alfr (som i Oksrød i Onsø, opr. Alfsruö, har faaet a ændret
til o), paa O laf r og mulig liere. I Række med disse Navne staar vel ogsaa
Ofstad og Okstad, som findes paa 11. St. liordenfjelds (jfr. Ofstad i Meldalen
af Á valdsstaöir). Se Bd. I S. 297 og 350, 111 S. 97.
42. Orset. Udt. o’mät. — Aarsett, Orsett 1610. Aarsett 1633.
1669. Aarset, Orset 1723.
Formodentlig * E 1 r i s e t r, af ei ri n., Olderlund, saaledes = Aarset i
Vevring og paa fl. St. i Søndmøre. Den forskjellige Nutidsform kan
forklares af, at ogsaa Trænavnet etter Aasen i Romsdalen nu heder Ore (med
lukt o), men i Søudmore Aare.
42,3. Porsinjren. Udt. parsmýra.
Af Plantenavnet Pors.
43. Skotgaardein Udt. sJcattgaren. — Skothen OE. 8. Schott
1633. Sc-hottegaard 1669. 1723.
1ste Led er skot n., i Stedsnavne brugt om noget, som skyder frem
eller ivejret, saaledes om Fremspring af Land, især hoit Land (indl. S. 75).
44." llegdalsvik. Udt. hcé ggdalsv’ik.a (maaske ogsaa kaldet
vi’ljå). — Egdalswig 1669. Hegdalswiig 1723.
Ligger ikke langt fra GN. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
