Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. AKERØ
307
OTTEROEN SOGN.
Sognet oprettet og Kirke for det opført paa Uglvik efter Kesol. af 111’u 1877.
Det omfatter den sydlige og vestlige Del af Otteroen med nogle Smaaøer
samt den nordlige Halvdel af Mien.
Onavnets gamle Forn» mfta have været * O t r ø y, dannet af Dyrenavnet
otr. Samme Navn har den store 0 i Namsen fjorden og en O i Fitje.
Gaardenes Navne: 45. Hegdal sondre. Kaldes sø rhæggdal.—
Egdall NRJ. II 92. Egdal 1069. Hegdal 1723.
Se GN. 37.
46. 47. Klnuset store og lille. Udt. ldausdét. — Klewsetter
NRJ. II 92. Kloffueszetther DN. X 804, c. 1550. Kloffsett 1610.
1633. Kteffsett 1632. Stoere, Lille Klefset 1669. Store, Lille
Klof-set, Klovset 1723.
1ste Led er vel klauf f., trang Kløft, Skar (Indl. S. 00).
48. Misund indre. Kaldes mzsýndbðn. — af Midiosunde AB.
78. Meswndh NRJ. 11 92. Meysund OE." 8. Mesundt 1610. Misund
1632. 1633. Inder Misund 1669. 1723.
Miðjusund. Gaarden ligger paa Otterøen ved Sundet mellem denne
og Øen Mien, og Navnet er overført fra Sundet til Gaarden. 1ste Led %r
Gen. af Ønavnet Miðja, nu Mien. Det er Ordet miöja f., noget, som
ligger i Midten. Navnet kunde have sin Grund deri, at Øen ligger imellem
Otteroen og Dronen, adskilt fra begge ved smale Sunde, hvorved .Betydningen
bliver den samme som i Miöøy, nu Meø, i Tjomo (Bd. VI S. 254). Det er
dog vel rettere med O. li. (Thj. VSS. 1891 S. 211) at antage, at Navnet
sigter til, at Grændsen mellem Romsdalen og Søndmøre fra gammel Tid,
ligesom nu, har gaaet midt over Øen. Paa samme Maade har efter Hellijuist
(Sjönamu S. 401) det af samme Stamme dannede svenske Sønavn Mien sin
Oprindelse af, at det er en gammel Grændsesu mellem Skaane og Blekinge.
Samme Ord tindes brugt som Gaardnavn i Midjo i Ogndalen, i Medjaa i
Grong og vist ogsaa i Midje i Aurland, sigtende til, at Gaardene ligger paa
Tanger mellem to sammenløbende Elve.
49. Misundholnieii. Udt. mi si)ryllullmen.
Er en Holme i Sundet.
50. Misund ytre. Kaldes mi’srþidbakjkjinn,. — Ytter Misund
1669. 1723.
51. Rio. Udt. blö. — Bloe NRJ. II 92. Bløo DN. X 803, c.
1550. Bioen 1610. Bloe 1632. 1633. 1669. 1723.
Et enestaaende Gaardnavn. O. R. antager, at det kan være en
Om-lydsform af den Stamme, man har i Blom i Haus og i Herlo, det første i
BK. skrevet a Blom, vel af Nom. Blóar. I Herlø er det Hovedgaarden
paa en storre 0. Beslægtet er vel ogsaa Blødalen i Bruvik. Stammens
Be-tydniDg er ikke forklaret. Gaarden ligger under det høie Fjeld Bløkallen,
hvis overste Top kaldes Bløhetta eller Blokalltuva. GN. 61—63 ligger i den
nordlige Del af Mien, hvis sydlige Del hører til Vatne Herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
